Forside * Nyheder

Sonos virker endelig med Apples løve


Hele Sonos produkt familie. Tryk på billedet for et større



 

Det har taget næsten to måneder, men nu virker Sonos’ musikanlæg endelig med Apples Mac OS X Lion-operativsystem.


Da Apple lancerede sit nye Mac OS X Lion-operativsystem for næsten to måneder siden, fik ejere af Sonos-grej sig en kedelig overraskelse; det spritnye operativsystem virkede nemlig ikke med de trådløse musikkasser.


Problemet viste sig, hvis brugeren havde sit delte musikbibliotek lagret på en Mac med Mac OS X Lion. Apple har tidligere benytte open-source-udgaven af SMB-protokollen i sine Mac OS X -operativsystemer, men med Lion er den blevet erstattet af en proprietær løsning af Apple selv. Sonos forsøgte faktisk at opdatere sin software inden lanceringen af Mac OS X Lion, men stødte på en fejl i Apples SMB-implementering, der gjorde, at skidtet bare ikke fungerede.


Derfor måtte Sonos vente på en fejlrettelse fra Apple mens firmaet gik i sving med at betateste sin software, men nu er det hele klart og du kan smutte ind i Sonos-programmet på din Mac og lede efter nye opdateringer.


“Tak for din tålmodighed mens vi arbejdede på dette inkompatibilitetsproblem. Vi er kede af, hvis dette har afbrudt dit musiklytteri. Hvis du har spørgsmål, så er du velkommen til at kontakte vores tekniske support på www.sonos.com/support,” meddeler Sonos.


Sonos lancerede fornyelig SONOS PLAY:3 højttaleren.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.