Forside * Nyheder

Prototype på ny iPhone igen mistet på en bar


 


Endnu engang har en Apple-ansat mistet en prototype på en ny iPhone.


De ansatte hos Apple er tilsyneladende ikke ret gode til at holde styr på deres ting.


Computerworld.dk skriver med kilde i CNET, at en prototype på en ny iPhone i juli måned forsvandt på en bar i San Francisco.


Apple har brugt store ressourser på at finde produktet, og har da også sporet det til en forstad til San Francisco. Her har politiet fundet en person, der bekræfter at have været på den pågældende bar, men samtidigt nægter ethvert kendskab til produktet.


Manden har trods et tilbud fra Apple om en pæn sum penge, fastholdt sin uskyld.


Der er ifølge Apples anmeldelse til politiet tale om en “uvurderlig telefon”.


Prototypen på iPhone 4, der også dukkede op på en bar, blev i øvrigt handlet på det sorte marked for 25.000 kroner.


 


Kilde: mobilsiden.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.