Forside * Nyheder

Microsoft-boss skuffet over Windows Phone


Microsoft sidder på en forsvindende lille del af smartphone-markedet, men det bliver snart bedre, lover Steve Ballmer


 


Med en markedsandel på blot 1,6 procent på verdensplan, ser det skidt ud for Windows Phone. Det bliver bedre når Nokia kommer på banen, lover Microsofts direktør, Steve Ballmer.


Microsoft er klar med Windows Phone 7.5, også kendt som Mango, og det lader da også til at firmaets smartphone-platform har brug for en ordentlig energiindsprøjtning. Det er nemlig kommet frem, at Microsofts andel af smartphone-markedet på verdens blot er på 1,6 procent.


“Vi har ikke solgt lige så mange enheder det første år som jeg havde håbet,” siger Microsofts direktør, Steve Ballmer.


Han har dog store forventninger til Windows Phone 7.5, eller Mango, der introducerer en række nye funktioner, inklusiv multitasking og understøttelse for et væld af nye sprog, blandt andet dansk.


“Jeg siger ikke at jeg elsker hvor vi er, men jeg er optimistisk i forhold til hvor vi kan bevæge os hen,” siger Ballmer. “Vi er nødt til at sparke dette her op på et højere niveau.”


Microsoft-direktøren understreger dog, at Microsoft på kort tid har skabt “et meget stærkt tredje økosystem” som et alternativ til Android og iPhone, og at det bliver endnu bedre, når Nokia kommer på markedet med sine kommende Windows Phone-mobiler.


“Med Nokia har vi en dedikeret hardware-partner, der fokuserer udelukkende på Windows Phone,” siger Ballmer. “De roder ikke rundt med Android eller et andet operativsystem,” siger han med hentydning til eksempelvis Samsung og HTC.


Nokias første Windows Phone-mobil forventes afsløret i løbet af efteråret.


Læs mere om hvordan Windows Phone 7.5, eller Mango, fungerer i gennemgangen her!


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.