Første kig på Pioneer standen her på årets IFA udstilling efterlader indtrykket af en fabrikant der har fundet tilbage til rødderne.
I tiden efter de droppede ud af TV markedet, virkede de meget famlende i deres valg af produktnyheder. Ihvertfald dem de viste frem her på IFA. Der var en masse iPod docks o.lign. men de virkede ikke helt som den "ægte" Pioneer ånd. Nu er de på banen med et mere velstøbt sortiment af Hi-Fi audio, familie-audio, DJ og Car-Fi produkter. Der er netværks-musikafspillere, som designmæssigt passer til de øvrige Pioneer produkter indenfor Surround receivere, Stereo anlæg og Blu-ray produkter. Integration med Apples håndholdte produkter er der også, både kontrol og Apple Airplay. Eller hvad med subwooferen der kan stå under Pioneer anlægget, i samme "stak". Den er helt flad, og med samme bredde som Pioneers surround receivere og blu-ray produkter. Desværre kunne vi ikke høre den på standen, så kvaliteten kan vi ikke sige noget om endnu.
Annonce: