Forside * Nyheder

Spotify pænt fra start i USA


Spotify pænt fra start i USA


På kun 3 uger, har 1.5 mio amerikanere meldt sig til Spotify i USA. Men kun 12 % har valgt at betale.


Det er nok de fleste onlinetjenester forundt at få 70.000 betalende kunder på den første uge, men det var lige det, der lykkedes for Spotify. Efter tre uger er de oppe på 175.000 betalende kunder, men det er alligevel kun 12% af hele deres kundebase på knap 1.5 mio. brugere.


Det er samme cifre i de lande i Europa hvor Spotify er til stede, og selvom 12% lyder af meget, så er det nok ikke et tal som Spotify kan være tilfredse med. Og man skal nok op på det dobbelte, før Spotify begynder at blive en god forretning.


Kampen om markedsandele


I USA er den største konkurrent Rhapsody, der med 800.000 betalende kunder er langt foran Spotify, men efter en ny finansieringsrunde har Spotify rustet sig og forhøjet deres markedsværdi, der vurderestil at være ca. 6 mia. kroner.


Som tidligere skrevet, er Spotify ved at gøre klar til at åbne i Danmark, og det skal blive spændende hvor mange brugere, der tager betalingstjenesten til sig, og ikke kun nøjes med den gratis udgave.


Vil du betale for spotify ?

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.