Hvis du har spillet det forrige spil i serien, Call of Juarez: Bound in Blood, kan du godt lægge cowboyhat, støvler og dagsgammel tobak væk. I The Cartel, er vi nemlig sprunget frem i tiden, nærmere betegnet nutiden, hvor narkobaronerne som bekendt har kronede dage. Call of Juarez The Cartel tager sit udspring herfra da du spiller en af tre betjente, som skal et af de største narkokarteller til livs. Historien er ganske fornufttig, klichefyldt javel, men god nok til at man gider interessere sig for, hvad det næste skridt i fortællingen bliver.
Hvem vil du være
Som i det tidligere spil, kan du frit vælge hvilken af spillets hovedpersoner du ønsker at være. Selvom grundhistorien er den samme, får du forskellige vinkler på historien samt variation idet de tre hovedpersoner (to mand og en kvinde), er temmeligt forskellige. Det virker udmærket og finder du spillet underholdende, er der gode genspilsmuligheder ad den vej.
Selve skudsekvenserne er isoleret set ganske gode. Fjenderne hører ikke til blandt de klogeste, men det hænger sammen. Derudover har du mange våben at vælge imellem, skudlydene er gode og der er fin afstemning mellem action og mere rolige sekvenser. Desværre har Call of Juarez: The Cartel med at blive temmelig forudsigeligt. En typisk mission er bygget op med en ikke særlig god køresekvens, derefter noget skyderi, opnåelse af nogle delmål, endnu en skydesekvens, samt ganske ofte en afsluttende køresekvens, mens de tre personer skændes og nedgør hinanden verbalt. De fine skuddueller trænger med andre til noget omkringliggende, der kan løfte spillet.
Gyseligt at se på
De tidligere Call of Juarez spil kunne ikke prale af at have den smukkeste grafik og gjorde derfor ofte brug af blur, en effekt, hvor kun det allervigtigste fremstår tydeligt, mens resten er voldsomt sløret. Det samme, og endda endnu mere udtalt gør The Cartel brug af. Faktisk vil jeg vove at påstå at spillet er direkte grimt ind i mellem. Personernes animationer er ligeledes håbløse, deres mundbevægelser er komiske og øjnene er hvide som var de besat af Lucifers yngel. Endelig viser The Cartel hvor upoleret det er, når der gentagende gange popper hoveder og arme gennem vægge, jord bliver usynlig og lignende.
Der skal dog også være plads til ros, for Call of Juarez The Cartel har formået at bruge ideen med tre hovedpersoner på en rigtig god måde, da du og to venner kan spille sammen. Det fungerer glimrende og som altid er det sjovest at spille sammen med andre mennesker. Man kan så sige, at det er på en lidt fesen baggrund at man spiller co-op, men i disse regnfulde sommertider, er co-op spil altid velkomne.
Konklusion
Samlet set er Call of Juarez The Cartel skuffende. Da jeg hørte at det forlod westerngenren ærgrede jeg mig, men det er nu ikke her spillet fejler. Historien er faktisk ok og der er henvisninger til det forrige spil, ligesom co-op delen trækker op. Selve skudscenerne er også fornuftlige og våbene mange. Alligevel skuffer det gevaldigt at det er lykkedes at lave en efterfølger som er om muligt endnu grimmere end de tidligere spil. Samtidig er fejlene mange og forudsigeligheden kan umuligt have gået udviklerne forbi. På den baggrund må jeg desværre konkludere at Call of Juarez The Cartel enten er hastet igennem, eller lavet billigt og måske af knap så dygtige udviklere.
Plus: Co-op med tre spillere, historien kan spilles med alle tre hovedpersoner, udmærkede actionsekvenser og ok historie
Minus: Grimt at se på, mange grafiske fejl, småkiksede skænderier mellem figurerne, voldsomt forudsigeligt.
Samlet karakter: 50%
Udvikler: Techland
Ude nu til Pc, PS3 og Xbox 360
Testet på Xbox 360
Annonce:
