Forside * Nyheder

Pioneers klar med 2 nye Elite-receivere


Pioneers nye Elite SC-receivere er proppet med teknologi til både high-end A/V og nem streaming i hjemmet.


 


Pioneers nye hjemmebioreceivere leverer 9.1-kanalers lyd, digitale klasse D-forstærkere og streamingteknologi til ethvert behov.


Pioneer har netop lanceret to nye receivere i firmaets Elite SC-serie. SC-55 og SC-57 leverer begge 9.1-kanaler med digitale klasse D-forstærkere, der ifølge Pioneer leverer en fænomenal lydoplevelse.


?De den nye D3-klasse forstærkerteknologi, der er bygget ind i de nye SC-receivere illustrerer Pioneers ingeniørevner og beviser vores ekspertise indenfor hjemmeunderholdning,? udtaler Chris Walken, ansvarlig for markedsføring af AV-produkter hos Pioneer USA. ?Disse receivere kan i sandhed reproducere ukomprimerede lydspor fra kilder som Blu-ray,? siger han.


De nye forstærkere understøtter også Stereo Bluetooth A2DP (via et udvidelsesmodul), samt DLNA-streaming og så kan du streame musik fra iTunes eller Apples håndholdte gadgets som iPad, iPod Touch og iPhone via AirPlay-teknologien. Gider du ikke, at lytte til din egen musiksamling, så kan receiverne også gå online og streame tusindvis af radiostationer fra internettet.


Receiverne kan også konvertere analoge videosignaler til HDMI, og opskalere både analoge og digitale signaler til 1080p/24 HD-opløsning. En ny ?Advanced Video Adjust?-teknologi sørger for at optimere videosignalerne alt efter om du har LCD- eller plasmaskærm eller en projektor. Derudover sørger receiverne også for at forbedre komprimeret og streamet video fra internettet.


SC-55 og SC-57 koster henholdsvis 1.700 og 2.100 dollars i USA, og vi venter endnu på dansk lanceringsdato og danske priser. Du kan læse mere om receiverne i denne pressemeddelelse på Pioneers amerikanske webside.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.