HPs tablet computere er baseret på WebOS som de overtog med købet af Palm
WebOS
HP tablet computere med WebOS sælger ikke. 9 ud af 10 ligger blot og samler støv i de amerikanske butikker. Det beretter hjemmesiden All Things Digital.
HPs tablet computere høster ellers roser for WebOS, der skulle være en lækker brugerflade for tablet computere. Et system fuldt på højde med konkurrenterne, måske endda bedre.
Men det har ikke været nok til at sikre salget ude i butikkerne. Indtil videre er HP Touchpad dog kun til salg i nordamerika, men her meldes om et stærkt vigende salg. Hele 9 ud af 10 leverede eksemplarer ligger bare og samler støv ude i butikkerne.
USA’s store elektronikkæde Best Buy fortæller til hjemmesiden All Things Digital at de har fået leveret 270.000 HP TouchPad, men indtil nu kun har solgt under 25.000. Og produkterne kom på markedet før sommer.
HP har tilmed prøvet at puste liv i salget, ved at sænke prisen med $100 i juli måned. Prisen for den store model var oprindelig $600, nu er den $500 for HP har valgt at gøre sommer-tilbudet til et permanent prisfald.
HP Touchpad skulle komme til Europa til efteråret. Altså med mindre HP vælger at skifte kurs.
Kilde: All Things Digital