BCS-717 kommer med gulvhøjttalere, supertynd subwoofer og understøttelse for Wi-Fi, iPod/iPhone, DNLA og filmformater som DivX HD og MKV.
Få 3D Blu-ray hjem i stuen med 5.1-kanalers lyd for blot tre kilo, eller vælg en løsning med understøttelse for Wi-Fi og kompatibilitet med Apples håndholdte gadgets.
Trænger du til en nem omgang Blu-ray og hjemmebio, så er Pioneer klar med fire nye komplette anlæg til dem, der vil have det hele i en bekvemmelig pakke.
Anlæggene er bygget på samme centrale teknologi, og består af en receiver med Blu-ray og 5.1-kanalers surround-lyd. De fire anlæg er delt op i to serier, hvor BCS-717 kommer med gulvhøjttalere og BCS-313 leveres med kompakte satellit højttalere. Begge anlæg har en ultratynd subwoofer, kan koble sig op på dit hjemmenetværk via Wi-Fi og kan tilsluttes til iPod og iPhone via en dock.
Kan du klare dig uden Wi-Fi og kompatibilitet med Apples håndholdte grej, så kan du gå efter BCS-414 med gulvhøjttalere og BCS-212 med satellithøjttalere. Her får du også en lidt mere fedladen subwoofer med i pakken.
Fælles for de fire hjemmebiografer er understøttelse for 3D Blu-ray, HDMI ARC (Audi Return Channel) samt DNLA og en USB-port, så du kan afspille indhold fra din smartphone, tablet eller hjemmecomputer, eller et tilkoblet drev. Du kan gå i krig med filmformater som DivX HD og MKV samt afspille et væld af lydformater.
Eksternt grej som spillekonsol og kabel-tv-boks kobles til via to HDMI-indgang.
Vi kender endnu ikke de danske priser, men i Storbritannien ryger anlæggene til salg for mellem 300-500 pund, hvilket tyder på danske priser på mellem 3.000-5.500 kroner.