Forside * Nyheder

En anderledes Android-tablet


Grid 10 lover en helt ny brugeroplevelser, men kompatibilitet med almindelige Android-apps


 


Grid


Grid 10 er en helt ny tablet, der lover at give iPad kamp til stregen. Den har rødderne i Android, men leverer angiveligt en helt ny brugeroplevelse.


Der er netop kommet en ny spiller ind på markedet for tablet-computere. Firmaet Fusion Garage, fra Singapore, er klar med en helt ny tablet, Grid 10, der lover en brugeroplevelse, der skiller sig ud i forhold til hvad vi kender fra både iPad og Android-maskinerne.


Den kommer med GridOS-operativsystemet, der ifølge Fusion Garage er baseret på Android-kernen, men er stærkt modificeret. Firmaet drager paralleller til Apples Mac OS X-operativsystem, der har sine rødder i Unix-kernen.


Hvad du får med GridOS er et brugergrænseflade, der fokuserer 100 procent på fingerkommandoer.  Websiden for GridOS går ikke i detaljer, men hvad det angiveligt betyder, er, at du slipper for fysiske knapper og de velkendte “Hjem,” “Tilbage,” og “Multitasking”-områder fra Android til fordel for fingerkommandoer, der virker overalt på skærmen.


 


En anderledes brugeroplevelse


GridOS byder også på et virtuelt navigationshjul, der opfører sig dynamisk i forhold til hvad for noget indhold, du arbejder med på maskinen. I firmats egen video, som du kan se her, vises det, hvordan du ved at markerer teksten “Lady Gaga” på Wikipedia kan komme direkte til Amazons musikbutik.


Indbygget i operativsystemet er et beskedcenter, der integrerer både e-mail, Facebook og Twitter, og webbrowseren er helt uden ramme, så indholdet fylder hele skærmen. Se de medfølgende apps her!


Fusion Garage lancerer en speciel app-butik til GridOS, men lover at operativsystemet også vil være i stand til at køre almindelige Android-apps.


Selve maskinen, Grid 10, har en 10,1-tommer skærm med 1366 x 768-pixel opløsning og en 1,2-gigahertzNvidia Tegra 2 dualcore-processor. Der sidder et 1,3-megapixel kamera på forsiden til videochat, og du får 16 gigabyte lagerplads med mulighed for udvidelse via MicroSD-kort. Læs mere om maskinen her!


 



Maskinen ryger til salg i USA den 15. marts og vil kunne købes for 500 dollars.


 


Tyk ? og halvdyr


Desværre virker maskinen lidt fedladen i sammenligning med iPad 2 eller Samsung Galaxy Tab 10.1. Den måler 13,9 millimeter i tykkelsen og har en kampvægt på 690 gram.


Den kan købes i USA fra en 15. september til en pris på 500 dollars for en ren Wi-Fi-version. Hvis du også vil have 3G-modem, så skal du slippe 600 dollars.


Fusion Garage er også på vej med en smartphone, Grid 4, der dog lader til at være baseret på gennemsnitslig hardware med en 4-tommer skærm, dualcore-processor, 16 gigabyte hukommelse og et 5-megapixel kamera. Pris og lanceringsdato er endnu ukendt.


Det er ikke første gang, at Fusion Garage forsøger at lancere en tablet-computer. Firmaet stod bag web-tabletten, JooJoo, der blev lanceret i marts 2010, men floppede lige med det samme. Udviklingen og lanceringen af den maskine var skæmmet af et stort juridisk slagsmål mellem Fusion Garage og Michael Arrington, grundlægger og redaktør af webpublikationen TechCrunch, der ifølge ham selv var idemand til projektet.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.