Denne serie besøgsartikler bringes i samarbejde med AVtainment AVtainment har været på eksklusivt besøg hos B&O i Struer. Læs 2. del af denne spændende artikelserie herunder. I dette afsnit ses nærmere på B&O produkterne, hvordan de udvikler og hvad de arbejder på til fremtiden. Læs også: Del 1 – Historien og Del 3 – Oplevelsen |
Beoshoppen
Efter først at være blevet budt velkommen hos Bang & Olufsen, og have stået og nydt synet af den flotte reception, gik turen hurtigt videre til alle tiders Beoshop, som befinder sig i kælderplanet i ?Gården?.
Her viste Jens de vigtigste produkter frem for os, og vi fik mulighed for selv at kigge på resten af dem.
En Beoshop er naturligvis velforsynet med TV apparater, som er en af Bang & Olufsen’s vigtigste produktgrupper, men der var også musiksystemer i lange baner.
Her ser du shoppen i Struer
Her ser du shoppen i Struer
Det var dog ikke her, Bang & Olufsen ville demonstrere lyd og billede for os, så det var mest kigge og røre det gik ud på.
Det var til gengæld slet ikke uspændende, jeg fik i hvert tilfælde krilder i fingrene efter Beosound 5, som du ser her på billedet. Den er så usandsynlig lækker at røre ved og betjene, at det foregår med big smile på hver gang. Finishen er typisk Bang & Olufsen, men det vender vi frygteligt tilbage til senere.
Beosound 5 kan bedst beskrives som en kontrolcentral til radio, netradio, lagret musik osv. Og sjældent ser man et produkt, der kombinerer betjening, overskuelighed og feeling på den måde, som det er lykkes for Bang & Olufsen, at gøre i 5éren. Det er næsten magisk.
Hvad der dog er endnu mere magisk er Bang & Olufsen’s MOTS system. Det er en forkortelse for ?More Of The Same?. Det går i korthed ud på, at hvis du vælger at afspille en opera f.eks., så vil Beosound 5 selv finde mere opera til dig.
Men det er ikke bare begrænset til genrer, den snuser simpelthen til musikken, og finder det der ligner mest. Altså ikke bare rock eller pop, men f.eks. stille rock. Den forsøger altså at holde fast i den stemning der findes i den valgte musik, helt uafhængigt af traditionelle afspilningslister og genreinddelinger.
Det er selvfølgelig Bang & Olufsen only stuf, idet der er udtaget patent på systemet. Foreløbigt har det kun fundet vej til de 2 5ére, men der skal nok komme mere af slagsen hen ad vejen.
De kan vist godt siges, at være kreative i Struer.
Den er designet af Anders Hermansen og findes i 2 udgaver, hvor den ene hedder Beosound 5 encore.
Encore udgaven har ud over de sædvanlige tilslutninger såsom ethernet, wifi, S/PDIF og diverse Bang & Olufsen tilslutninger også tilslutning for iPOD, USB, SD kort m.m.
Se her hvor lækkert den slags kan laves:
Af andre produkter, som vi fik demonstreret i Beoshoppen var Beosound 3 (designet af David Lewis), som er Bang & Olufsen’s bud på en moderne transistorradio. Den er væsentligt højere end den typiske radio, til gengæld er den slankere.
Når man tænder den, så kører en motoriseret antenne sagte og glidende op af oversiden på den, og en overraskende fornem lyd toner frem. Der er lige præcist Bang & Olufsen i en nøddeskal, næsten ingen plads, men alligevel overrasker lyden. Vi er her milevidt fra fordums tiders plastik ghettoblastere.
3éren er ud over en FM radio med 99 faste stationer, også en MP3 afspiller, idet den ud over radiodelen også accepterer SD kort med enten WMA eller MP 3 filer.
Beosound 3
Volumen kontrollen på den er fingertouch, man fører bare fingeren rundt på rundkredsen på oversiden.
Display med oplysninger til brugeren, er placeret diskret bag gitteret.
En ægte repræsentant for den magi, kvalitet og brugervenlighed, som man ønsker at tilføre produkterne hos Bang & Olufsen.
Se her hvordan den virker ? frækt ikke?
Vi kiggede også på Beosound 8, som er den første iPOD docking station, som også kan bruges til en iPAD.
Også den overrasker med en lyd, som er uventet fyldig og ren i forhold til størrelsen. Den accepterer også mini USB og analoge tilslutninger i form af RCA phonobøsninger. Den kom på markedet i november 2010, og allerede i april måned rundede Bang & Olufsen et salg på over 25.000 stk.
Det forstår man udmærket, når man først har prøvet at betjene den, føle på den, kigge på den og ikke mindst lytte til den. Jeg mener helt sikkert, at Bang & Olufsen godt kan kalde sig verdensmester i iPOD lyd.
Eneste åbenlyse konkurrent må være B&W Zeppelin, men det er en nogen anden historie.
Beosound 8
Selvfølgelig var det muligt at se samtlige Bang & Olufsen produkter i shoppen, og vi nåede da også rundt og kigge på stort set det hele. Men det var ikke muligt at nå at afprøve alle opstillingerne, og jeg skal også hilse og sige, at der var mange.
Fra Beoshoppen bevægede vi os ind ved siden af, for at se på Beoliving.
Beoliving er et koncept, hvor Bang & Olufsen’s audio og video produkter er fuldt integreret i boligen og sammen med lyd ? og billedkilder af andre fabrikater.Konceptet omfatter alt, hvad hjertet kan begære, af integration og automation af alle apparater og meget mere.
Forestil dig at sidde i stuen, og du tænder for dit TV, lyset dæmpes, de aktive højttalere tændes, gardinerne trækkes for, og døren ned til børneværelserne lukker, og så er vi vist i gang.
Her ser du Beoliving i Struer
Så er filmen i gang
Lidt efter vælger du at se en film fra din harddisk, TV’et slukker og de elegante imaginære gardiner trækkes langsomt for TV skærmen, lærredet kommer ned fra loftet, det samme gør projektoren, lyset dæmpes glidende for helt at gå ud, filmen begynder, og så er festen i gang.
Når den er færdig, og du i mellemtiden er faldet i søvn, fordi filmen var lidt kedelig, så kører lærredet op på plads, projektoren forsvinder, systemet går på standby, og lyset vender dæmpet tilbage.
Bagefter vil du lige høre soundtracket en ekstra gang, og vupti er Beosound 9000 eller 5éren måske i gang med at finde det for dig.
Mulighederne er nærmest uendelige, og man kan levende forestille sig, at de bedre af de boliger, som fremover vil blive bygget både her og i udlandet, har en masse af den slags udstyr som standard.
Fremtiden er virkeligt faretruende tæt på i Struer.
Her kan du se hvordan elegant det hele virker i aktion:
Vi sagde tak til Thomas for den flotte præsentation, og bevægede os fra Beoliving og over mod factory 5 , som er Bang & Olufsens ?mechanical plant?.
Bang & Olufsen Factory 5
Her blev vi modtaget af Ib, som er kemiingeniør og som skulle vise os rundt og fortælle om hvad der foregik. Lad det være sagt med det samme, mekanikfabrikken er et imponerende syn. Her ser man, hvorledes skærerobotter, poleringsrobotter og en masse andre robotter og ind imellem lidt mennesker skærer, presser, polerer og behandler aluminiums emner.
F.eks. står der en robot og polerer den nederste spids til orgelpibe højttaleren hele dagen, én efter én snupper den en spids og polerer den. Det samme med aluminiumskabinetter og dele til standere, telefoner, ure, TV apparater og lige pludseligt ind imellem det hele, stumper til en BMW eller en Audi, måske en Aston eller en Rolls. Det sidste kalder de hos Bang & Olufsen for ?no brand? produkter, som man i øvrigt er i gang med at udfase pga. kapacitetsbegrænsninger. De kan nemlig udnytte hele produktionskapaciteten selv hos Bang & Olufsen.
Her poleres der kabinetter til en “orgelpibe” højttaler
Her er robotten der polerer spidserne
Ib forklarede levende omkring polering af aluminium. For det første hjælper det til at få en flot overfladefinish, for det andet så danner det i kombination med anodisering, en meget hård og ridsefast overflade, ligesom det heller ikke tager imod fingeraftryk.
Men polering er faktisk mere end det. Når man ser robotterne vende og dreje de emner der poleres på, så opdager man, at det ikke er tilfældige bevægelser den foretager. Den sørger simpelthen for, at de mikroskopiske poleringsspor, som efterlades på overfladen, alle peger i samme retning. Det betyder, at hvis du ser et Bang & Olufsen produkt, f.eks. orgelpiben, så opdager man ikke den er lavet i flere stykker, simpelthen fordi poleringen sørger for, at lyset reflekteres på en ensartet måde fra alle delene.
At den slags ikke er en selvfølgelighed i radio/TV produktion, behøver næsten ikke nævnes, vi er helt ude i detaljer, som udenforstående slet ikke er bevidste om, at der er ofret dyrt arbejde og opmærksomhed på.
F,eks fik vi en anekdote omkring Beovision 10, som findes i flere skærmstørrelser. TVét er indrammet af en meget smal skråtstillet aluminiumsliste, som indrammer skærmen, som om det var et maleri. Disse lister var selvfølgeligt poleret i listens længderetning. Men da David Lewis så det, sagde han ?nej går ikke?.
Og så måtte der indkøbes en ny maskine, der kunne polere listen på den rigtige måde, så alle poleringsspor lå vandrette. ?Designere er skrupskøre? sagde Ib smilende, og man kan kun alt for levende forestille sig alle de vanvittige opgaver, som Ib og mekanikfabrikken har skullet overkomme gennem årene, for at opfylde designernes vildeste drømme.
Et andet eksempel på hvordan man opnår den finish man ønsker er f.eks. Beocom 5 og Beosound 1 og 3. Kigger man godt efter, så kan man se en lækker og slidstærk perforeret aluminiums overflade, men kigger man inden i perforeringen, så opdager man, at der inde er overfladen sort. Hvordan fikser man lige det? Kan man monstro købe ?sorte huller? nogen steder? 🙂
Sagen er den, at man anodiserer hele kabinettet sort, for derefter at polere eloxeringen af igen, de steder hvor den skal være blank. Det kan forekomme noget omstændeligt, men det er altså kravene til design hos Bang & Olufsen, skal hullerne være sorte, så bliver de sorte. Design og finish skal helt enkelt, være et godt stykke over hvad andre blot kan fantasere om.
Som flere andre eksempler på bestræbelserne kan nævnes, at hvis der indgår en del i et apparat, som er lavet af et materiale, hvor en underleverandør måske har nogle særlige kompetencer, som i kombination med Bang & Olufsens kompetencer, skal færdiggøres.
Så kan det sagtens tænkes, at emnet bliver leveret til Bang & Olufsen til bearbejdning, for derefter at blive returneret til underleverandøren til hel eller delvis færdiggørelse og så frem til Bang & Olufsen en gang til, hvor det så enten færdiggøres helt, eller går til samlefabrikken. Det synes at ingen bestræbelser er for store, for at få produktet op på det niveau, som der forlanges hos Bang & Olufsen.
Her ses de sorte huller
Ud over polering, børstning og anodisering fræser man også i aluminium. Man afrunder hjørner og fjerner materiale efter behov og med stor præcision.
F.eks. fræser man ned i forpladen på Beocenter 2, det er i øvrigt UFO CD spilleren, og efterlader kun så lidt materiale, at man kan trykke med fingrene direkte på forpladen, og aktivere en piezo kontakt igennem pladen ved et let tryk. Det skal ikke smutte ret meget, før der er dømt hul i taget på den, og samtidig skal der være materiale nok tilbage, til at modstå et langt og slidsomt liv.
Kvalitetskontrollen i mekanikfabrikken er også af en anden verden. Alt bliver gået efter mellem processerne, og det der ikke er godt nok, ryger tilbage igen eller i brokkassen. Man kommer ikke til at opleve et Bang & Olufsen produkt, som ikke har perfekt aluminium finish, det tror jeg godt de tør love.
Når mekanik har skåret, poleret og færdiggjort aluminiumsemnerne, så er næste step anodiseringsanlægget. Og hold nu fast, det er nok omkring 6 m bredt og 50 m langt. Det har 50 tanke på 3,8 m3 hver, hvori der kan foregå anodisering, skylning og forsegling m.m.. Anlægget er enestående i verden, og kan anodisere i alle farver på nær hvid, men den farve kommer vi tilbage til.
Anlægget er så omfangsrigt og processerne kan styres så præcist, at ingen andre har noget lignende, hvilket resulterer i meget jævne forespørgsler på løsning af opgaver fra eksterne kunder. Bang & Olufsen takker dog nej til den slags, anlæggets kapacitet er fuldt udnyttet til Bang & Olufsens egne produkter. Så Når BMW X3 afløses af en ny model, så vil fodpanelet ikke længere være leveret af Bang & Olufsen, ligesom gearskiftepadlerne i rattet også skal laves et andet sted.
Her ser du anlægget i fuld gang med at lægge blå farve på en aluminiumsdel
Selv om man hos Bang & Olufsen har dette anlæg, og kan lave stort set alt, i en finish ingen andre kan matche, så er det alligevel ikke nok. De har nemlig gang i noget mere ? ja de har så.
Det er farven hvid, som det hidtil ikke har kunnet lade sig gøre at anodisere aluminium i. Den har været genstridig pga., at molekylerne i farvepigmentet ikke har kunnet trænge ind i de mikroskopiske porer, som aluminiums overfladen har.
Det ser det nu ud til, at der er fundet en løsning på, selvfølgelig af Bang & Olufsen, som har patentanmeldt de nødvendige processer. Det betyder at du sikkert om få år, kan købe hvid anodiseret Bang & Olufsen udstyr og kun det, for et patent gælder typisk i 20 år. Det glæder vi os meget til at se nærmere på, når den tid kommer.
Her kan du læse pressemeddelelsen fra højteknologifonden om ?Project snowflake? eller hvad det nu kommer til at hedde.
Et kvantespring for dansk design Både designere og industrien, herunder specifikt Bang & Olufsen, har længe ønsket at kunne fremstille smukke og slidstærke aluminiumsoverflader, hvor de fint slebne mønstre ikke bliver skjult af traditionel malingsteknologi. Fremtidens hvide aluminium skal være en sanselig oplevelse. Projektet skal udvikle nye overfladeteknologier, som gør det muligt at fremstille designede overflader. Overfladerne bliver tilført endnu usete optiske effekter fremprovokeret af lysets spredning på indlejrede nano- og mikropartikler. I forskningen kombineres matematiske modeller, der beskriver lysets spredning, optisk karakterisering og nye belægningsteknikker. Partnerne i højteknologifondsprojektet er Bang & Olufsen, Teknologisk Instituts Tribologicenter, DTU Mekanik og DTU Fotonik. Projektet er en symbiose af mange teknologier og videncentre, som tilsammen har kompetencerne og den nødvendige forståelse for, hvilke materialer og lysspredningsfænomener i anodiseret aluminium, der fører til hvide aluminiumsoverflader. ?Hvid maling har været kendt i tusinder af år – vi ønsker samme udtryk og samme optiske fænomen men bare i aluminium for første gang?, fortæller Ib Kongstad fra Bang og Olufsen. Bang & Olufsen er en førende producent af hightech aluminiumsoverflader med 50 års erfaring inden for innovation, design, anodisering og kemi. Teknologisk Institut har erfaring med pålægning af tykke aluminiums lag, som nu skal videreudvikles gennem inkorporering af partikler (spredningscentre) for at danne grundlaget for anodiserbart hvid aluminium. DTU Mekanik, Sektionen for Materiale og Overfladeteknologi vil karakterisere overfladernes mikrostruktur og bidrager med intelligent materialevalg. DTU Fotonik arbejder med optisk og mikrostrukturel karakterisering og fundamental forståelse af lysets spredning. Endelig vil DTU Mekanik, Sektionen for Faststofmekanik beregne og optimere effekten af de inkorporerede lysspredende partikler. Dette vil sikre et iterativt udviklingsforløb, der så kobler materialesyntese og -karakterisering med de optiske egenskaber for derigennem at udvikle hvide aluminiumsoverflader. De udviklede teknologier skal modnes og opskaleres til industriel anvendelse. Det forventes endvidere, at der i løbet af projektet uddannes flere Phd?er, adskillige bachelor-/masterstuderende samt indleveres en række patenter. Projektet forventes at sikre arbejdspladser i Danmark gennem innovativ højteknologisk produktion af fremtidige hightech produkter, ligesom der forventes afsmitning af de udviklede aluminiumsteknologier til andre industrielle segmenter lige fra ure til vinduer. |
Man tør vist godt kalde det højteknologi! 🙂
Ud over at kunne anodisere i alle tænkelige farve nuancer, så er anlægget helt anderledes miljøvenligt end tidligere tiders galvaniseringsanlæg, som brugte både Chrom, Nikkel Cadmium og Zink.
Slut på 2. del
Vi siger mange tak til Ib for en særdeles interessant rundvisning på factory 5, og for de alle de gode anekdoter.
Det var slut på 2. del af artikelserien om radio/TV fabrikken der ikke ville dø.
I næste del ser vi nærmere på udvikling, så stay tuned og på gensyn.
Denne serie besøgsartikler bringes i samarbejde med AVtainment Det er Søren Nielsen fra AVtainment, der så levende genfortæller B&Os historie set med Hi-Fi entusiastens øjne. Et stykke dansk kultur og elektronikhistorie. Læs også: Del 1 – Historien og Del 3 – Oplevelsen |
B&O reklame fra 1939 – Dengang var virkemidlerne lidt anderledes.
Læs de øvrige afsnit i denne artikel-serie
 |  |
| Del 1 – Historien | Del 3 – Oplevelsen |
Billeder er fra Bang & Olufsen
