Forside * Nyheder

Apple vs. Samsung-sagen (opfølgning)


 



Salg af Samsung Galaxy Tab 10.1


Salgs- og markedsføringsforbuddet overfor Samsung Galaxy Tab 10.1 rammer i første omgang ikke Danmark.


Samsung må midlertidigt ikke sælge og markedsføre Galaxy Tab 10.1 i EU. Det har retten i Düsseldorf (Tyskland) bestemt. Reelt betyder det et øjeblikkeligt stop for salg af produktet, men Danmark bliver i første omgang ikke ramt så hårdt.


“De nordiske lande fortsætter salget af de Galaxy Tab 10.1 der ligger på lagrene,” fortæller Samsungs nordiske PR-chef Erik Johannesson til Mobilsiden.dk.


Han bekræfter, at Galaxy Tab 10.1 som planen ryger ud til de første butikker i starten af kommende uge. Det er blandt andet TDC, der har planlagt at tage produktet ind på hylderne.


 


Køb inden de forsvinder


Hvis en Samsung Galaxy Tab 10.1 står højt på ønskelisten, er det en god idé, at sikre sig et eksemplar, så snart som det bliver muligt, da varelageret vil være begrænset.


“Vi bestiller ikke nye enheder hjem udover det første varelager, før vi har en klar idé om, hvad den juridiske situation i Tyskland lokalt vil betyde for de nordiske lande,” forklarer Erik Johannesson.


Senere på året er det planen, at der også kommer en otte-tommer tabletcomputer fra Samsung.


 


Debat


Sagen debateres også i forummet


 


Kilde: mobilsiden.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.