Forside * Nyheder

Amazons tablet lige om hjørnet


Mange eksperter vurderer, at Amazon har en god chance for at nappe en pæn bid af tablet-markedet i USA, hvor firmaet står stærkt hos forbrugerne.


 


Den amerikanske avis, The New York Post, rapporterer, at Amazon lancerer Android-tablet i september eller oktober.


Tilbage i maj kunne vi fortælle, at onlinebutikken Amazon er på vej med tablet-computere, der skal konkurrere mod Apples iPad. Amazon nyder allerede stor succes med sine Kindle-e-bogslæsere, og det vurderes at firmaet vil skabe en lignende mobil enhed, der giver adgang til Amazons musik- og videobutikker.


Nu skriver avisen The New York Times, at Amazons første tablet-computer er klar enten i løbet af september eller oktober, og at den får en pris på 300 dollars. Avisen har informationen fra en anonym kilde.


Amazon vil givetvis stå stærkt, hvis firmaet er i stand til at sælge en tablet-computer hele 200 dollars billigere end den mest prisbillige iPad. Ifølge tidligere rygter arbejde Amazon både på 7-tommers og en 10-tommers modeller, og med en pris på 300 dollars er der antageligvis tale om den mindre model.


Maskinen vil minde meget om andre Android-tablets med en 1-gigahertz Nvidia Tegra 2-processor. Storebror forventes at blive udstyret med en Nvidia Tegra T30-processor med hele fire kerner.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.