Forside * Nyheder

8GB iPhone 4 bliver ny billig-model


 


Når iPhone 5 kommer, bliver der samtidig sendt en ny mindre iPhone 4 på gaden som den nye billig-model iPhone. Det skriver Reuters.


Der har været mange rygter fremme over de seneste mange måneder, om at Apple arbejder på hele to nye iPhones. Udover iPhone 5 skulle det være en model der ofte er blevet kaldt iPhone 4S i medierne.


Men det hele er måske ikke så mystisk endda. Apple plejer jo at beholde en mindre model af de tidligere iPhones på markedet, hver gang der kommer en ny.


Da iPhone 3GS kom, kunne man stadig købe en iPhone 3G 8GB. Da iPhone 4 kom, kunne man stadig købe en iPhone 3GS 8GB. Apple beholder ofte de tidligere modeller på markedet, i en mindre udgave, som en ny entry-level model.


Det samme lader til at ske denne gang. Reuters fortæller at Apple-leverandører i Asien er igang med at producere en 8GB udgave af iPhone 4.


Når iPhone 5 lanceres, og lige nu ser det ud til at blive enten september eller oktober i USA, så skulle den nye iPhone 4 dukke op som ny billig-model. Altså hvis man da ellers kan tale om billig-modeller, når det handler om den type smartphones.


Ifølge Reuters vurderer analytikerne samtidig, at netop en ny billigere iPhone 4 også kan gå hen og blive et hit i udviklingslandende, de voksende økonomier i verden, og hjælpe Apple til at vinde markedsandele der.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.