Forside * Nyheder

Stofa køber aligevel ikke Canal Digital kabel-tv


Stofas ejer har meddelt at handlen ikke går igennem. Konkurrencemyndighederne vender tommelfingeren nedad.


Tilbage i januar kunne Canal Digital meddele at Stofa havde købt deres kabel-tv division, for en salgspris omkring 100 mio. kroner. Men nu lader den handel til at være gået i vasken.


Kapitalfonden Ratos, der ejer Stofa, fortæller at de efter møder med de danske myndigheder ikke har kunnet opnå godkendelse. Konkurrencemyndighederne vender tommelfingeren nedad.


Hvis overtagelsen var gået igennem, ville danmarks næststørste kabel-tv leverandør være blevet markant større. Og modstanden ærgrer adm. direktør i Stofa Ole Simonsen.


“Vi tror, at det forbedrer konkurrencen over for Yousee, som er megastor i det marked, og Konkurrencestyrelsen mener, at det er bedre for konkurrencen, hvis der både er en “to’er” og “tre’er” i markedet. Det er utrolig surt og ærgerligt, men der er mange teoretiske betragninger i det, som vi synes det er for tidligt at fortælle noget om nu,” fortæller han til MediaWatch.


 


Kilder: ComputerWorld & Mediawatch

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.