Har du en mobil med Symbian^3 i lommen, så kan du nu også få adgang til musiktjenesten WiMP på farten.
Nokia-brugere kan nu også få adgang til den populære musiktjeneste.
Er du musikglad, og render du rundt med en Nokia-mobil i lommen, så har vi godt nyt! Du kan nu downloade en applikation fra Nokias Ovi Butik, der giver dig adgang til musiktjenesten og bagkataloget af over 10 millioner sange
Symbian-versionen af WiMP er lavet til Symbian^3-operativsystemet og er derfor kompatibel med nyere Nokia-mobiler som N8, C7, E7 og E6.
?WiMP skal være tilgængelig for kunden hvor som helst og når som helst, og derfor er det naturligt, at vi hele tiden udvider til nye platforme. Nokia er verdens største mobilproducent, og det er helt logisk for os at nå ud til Nokia-brugere. Samtidig udvikler vi også flere nye spændende platforme,? siger WiMP-chef Per Einar Dybvik.
WiMP har nu over 300.000 betalende brugere i fire lande, og WiMP kører et tilbud i Danmark, hvor du over sommeren kan få gratis adgang til musiktjenesten.
Du kan nu få adgang til WiMP fra Android, iPhone, iPad og altså Symbian^3 samt Squeezebox og selvfølgelig Windows, Mac og Linux. Nu venter vi blot ? utålmodigt ? på adgang fra Android-tablets, Windows Phone 7 og Sonos.