Da canadiske Nortel i 2009 trådte i betalingsstandsning stod boet tilbage med 6000 patenter indenfor netværk, internet og telekommunikation.
Nortel var engang en af de største leverandører indenfor telekommunikation og netværk. Men en alt for stor gæld sendte selskabet til tælling i 2009, og siden har der været spænding om de henved 6000 patenter som de havde.
For de mange patenter dækker vigtige områder indenfor den teknik vi omgiver os med i dag. Det er patenter indenfor internet, trådløs netværk, mobil netværk, fiber kabler (optisk), voice over IP osv.
Et analysefirma vurderede eksempelvis at der var 105 patenter indenfor LTE, næste generation af mobil-netværk. Altså noget af en lækkerbidsken for ethvert tech-firma, og det forlød da også at bl.a. Apple og Google var stærkt interesserede. Og budene løb hurtigt op i milliard-klassen.
Nu er der fundet en vinder, hvis man kan kalde det det. Det blev et konsortium bestående af Apple, EMC, Ericsson, Microsoft, RIM (Blackberry) og Sony der løb med patenterne.
Det endelige bud blev på svimlende 23,2 milliarder danske kroner. Mon ikke de vindende firmaer fremover deles om patenterne.