Forside * Nyheder

Samsung TV rykker ind i Galaxy S II smartphone


Send TV-signalerne fra Samsung TV’et over på mobilen, så går du ikke glip af noget.


 


Har du et nyere Samsung TV og en Galaxy S II, kan de to nu forbindes så du kan se TV i hjemmet.


Samsung sender nu en ny App på markedet, med en meget isoleret anvendelse. Den kræver nemlig både en Samsung Galaxy S II smartphone samt et nyere Samsung TV i D7000 eller D8000 serien.


Men er du den lykkelige ejer af begge disse produkter, så åbner der sig nu en ny verden af mobil-tv i hjemmet. For Galaxy S II kan via den nye Smart View App snakke sammen med TV’et.


Samsung Smart View er en mobilapplikation, som gør mobiltelefonen til ekstra skærm Samsung TV’et. Det betyder at der kan kigges TV på telefonen, men også blu-ray og andet fra en kilde tilsluttet en HDMI indgang på TV’et.


Det er endda muligt at se TV på TV’et, mens der ses en blu-ray på mobilen. Eller se billeder og høre musik, sendt trådløst fra TV’et til mobilen.


Den nye Smart View App er gratis og kan hentes i Android Market. Hent også Samsung Remote App, hvis du ikke allerede har den. Den omdanner mobilen til en fjernbetjening for TV’et.


Efter sommer kommer samme muligheder også til Samsungs nye tablet-computere, Galaxy Tab 8.9 og Galaxy Tab 10.1


 



Send TV-signalerne fra Samsung TV’et over på mobilen, og følg med i køkkenet.


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.