Forside * Nyheder

Rotel fylder 50


 


50 år


Det gamle HiFi-mærke Rotel runder et skarpt hjørne, og det fortsat udelukkende med High Fidelity og Home Cinema produkter.


Er du HiFi-entusiast, må du i hvert fald have hørt om Rotel, for det er ét af de HiFi-brands, der “altid” har været der – aldrig blandt de store mainstream-producenter, men alligevel svært at komme uden om for musik- og filmelskere, der tager deres lyd alvorligt.


Rotel udvikler og fremstiller udelukkende High Fidelity og Home Cinema produkter. Ordet “fremstille” skal tages bogstaveligt, for firmaet producerer selv sine kritiske komponenter og komplette produkter – i sine egne fabrikker og under sin egen kontrol.


Selv mener de, at en stor del mærkets succes skyldes dets systematiske fokusering på grundlæggende fysik, elektronik og mekanisk konstruktion. På dette grundlag arbejder ingeniørerne med tre afgørende faser i udviklingsarbejdet – udvælgelse af komponenter, kredsløbsteknik og kritisk vurdering.


Komponenter er for elektronikprodukter, hvad råvarer er i et køkken – helt afgørende for smagsoplevelsen. Ingeniørerne hos Rotel bruger mange timer på at udvælge og lytte til elektroniske komponenter fra firmaets egen produktion og forskellige underleverandører. Det gør de ikke alene for at skabe den lyd de nu finder bedst, men også for at opnå lang levetid og høj driftssikkerhed.


Rotel går ind for symmetriske konstruktioner. Det vil sige, at signalvejen – printkort og kabelføring – i hver enkelt kanal er identisk med de andres, så alle signaler bliver udsat for præcis de samme påvirkninger under forstærkningen.


Kritisk lytning er endnu en del af de enkelte faser i udviklingsprocessen hos Rotel. Selvom der også bruges måleinstrumenter, så er øret stadig det vigtigste. De lytter, og vurderer undervejs om de forskellige ændringer og modifikationer giver de ønskede resultater.


Tilsæt dertil en høj byggekvalitet, og du har opskriften på hvorfor Rotel nu kan runde det skarpe hjørne.


Hovedkontoret ligger i Japan, men størstedelen af udviklingsarbejdet foregår i England, og produktionen sker – naturligvis – i Kina. Denne cocktail bringer HiFi lyd fra England, ind i et japansk design og betjening, i produkter der er til at betale.


Rotel har ikke skiftet hænder i alle de år, selskabet ejes af samme familie her 50 år senere.


Vi kipper med flaget, og ønsker tillykke!


 



Rotel RCX-1500. Stereo anlæg med FM, DAB+, Internet Radio og CD afspiller.


Kilde: SAS-Audio

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.