Forside * Nyheder

Elegant subwoofer til stuen


Paradigm MilleniaSub – en subwoofer der skiller sig ud fra mængden!


 


Her er en subwoofer der skiller sig ud fra mængden. Den har et design der passer godt ind i de fleste stuer.


Hvis man starter fra grunden. Visker tavlen ren. Tænker nyt, med fokus på de flestes ønske om placeringsvenlighed og design, kommer der en ganske særlig subwoofer ud af det.


MilleniaSub er det de fleste af os hele tiden har efterlyst – en heftig sub der kan høres og mærkes, men ikke nødvendigvis ses!


MilleniaSub måler beskedne 12,5 x 35,6 x 46 cm – Det samme som en flad hovedpude! Hertil kommer fod, vægbeslag eller ben. MilleniaSub kan nemlig ligge fladt under et møbel, stå oprejst bag et gardin eller monteres på vægen (beslag er tilbehør). 


MilleiaSubs kabinet er fremstillet af 5 mm tykt støbt aluminium og rummer to meget specielle enheder af Paradims egen avl. De er placeret i hver ende af kabinettet og udformet så deres membran dækker hele endefladen.


Dette kombineret med ultra lang slaglængde giver MilleniaSub en ekstrem ydeevne på trods af de kompakte mål.


 


 




Rumkorrektion


Selv når de bedste subwoofere er optimalt placeret i et rum (hvilket de sjældent er), kan rummet have en dramatisk (dårlig) indvirkning på din lytteoplevelse.


Rummets dimensioner, flader, møbler o.l. gør dit lytterum til et instrument i sig selv. Det bidrager med uønsket farvning og resonans til bassen i både film og musik. Bassen opleves monoton, rungende og upræcis.


PBK kompenserer for den effekt rummet har på din lytteoplevelse. Gør din rum til det perfekte lytterum om man vil. Andre producenter tilbyder lignende systemer, men PBK er noget ganske særligt på nogle få men afgørende punkter:


PBK er så at sige basdelen af Anthems højt anerkendte ARC rumkorrektion, der bl.a. anvendes i, hvad mange kritikere anser som en af verdens bedste surroundprocessorer, Anthem D2v (kr. 77.000).


Den tungeste opgave ved rumkorrektion er at udmåle og beregne selve korrektionen, så Anthem anvender din PC til udmåling af rummet og beregning af korrektionen. Den tilsluttes ganske simpelt en Paradigm PBK-målemikrofon (tilbehør) via USB.


Alle beregninger overlades til den tilsluttede PCs processor. Rummet udmåles og korrektionen beregnes. Resultatet uploades til subwooferens DSP, der herefter fungerer selvstændigt (uden PC tilsluttet).


 


Priser


Paradigm MilleniaSub leveres enten i mat hvid eller mørkegrå.



  • MilleniaSub, 9.990,- danske kroner
  • Kit til rumkorrektion, med mikrofon og stativ, 2.490,- danske kroner

Hent specifikationer


 



 


Kilde: Interceptor Audio

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.