| Denne anmeldelse bringes i samarbejde med AV Blog |
Test af Samsung UE46D8005
Samsung LED TV model 8005 må være LCD konkurrenten til Panasonics TV, og det med markedets måske flotteste indpakning.
Hvert år omkring skiftet fra marts til april måned vælter det ind over det danske land med nye fladskærme fra de største fjernøstlige producenter. Traditionen tro byder det på bedre performance, flere features, og ikke mindst en masse nye buzzwords.
Jeg har i min første test for www.av-blog.dk valgt at se nærmere på Samsungs topmodel i LED-genren, UE46D8005. Skærmen er den dyreste af Samsungs 2011-modeller (fraregnet 9005-serien, som fortsætter et stykke ind i 2011), og erstatter den tidligere topmodel, LED-serien C8705.
Samsung har gennem de sidste adskillige år været toneangivende for hvordan fladskærme skal designes, og har i mange sammenhænge været på forkant med den teknologiske udvikling. Som noget nyt, er årets modeller ikke blevet tyndere end sidste år, men til gengæld er der blevet skåret centimeter af rammens tykkelse. Endvidere er netværksmulighederne så udbyggede at Samsung har valgt at kalde UE46D8005 for et Smart TV.
Samsungs topmodel byder på 800 Hz CMR, Micro Dimming, integreret webbrowser og Bluetooth synkronisering med 3D briller. Det ser vi alt sammen nærmere på nedenfor.
Du kan finde specifikationer, mål og feature liste på Samsungs danske hjemmeside.
Det testede TV var venligst udlånt af Hi-Fi Klubben.
Design og fjernbetjening
Det er en svær opgave at kommentere på designet af D8005 modellerne uden straks at referere til billedet ovenfor.
Det er ganske enkelt nødvendigt at opleve hvordan et TV ser ud med kun en halv centimers ramme for at kunne påskønne hvor stor en forskel det gør i praksis. Den testede 46 model er fysisk ikke meget større end sidste års 40 model, og er mindre end et 42 plasma fra Panasonic. For første gang giver det rent faktisk mening at diskutere hvorvidt en fladskærm kan hænges op og benyttes som en billedramme.
Skærmens betjenes med et touchpanel i skærmens højre side, som samtidig aktiverer en menu i hjørnet af skærmen, så man kan følge med i hvad man laver. En lækker detalje, som de færreste nok vil have megen gavn af i praksis. Den medfølgende bordfod er den samme som på sidste års prestigemodeller med krom-look. Det er meget individuelt om man bryder sig om designet, men det passer i hvert fald godt i skærmen.
Ses der bort fra den ekstremt tynde ramme, er det mest slående ved skærmen, hvor sort den er. Uanset hvor meget lys der ellers er i omgivelserne forbliver skærmen nærmest skræmmende sort, og forekommer at suge lyset ud af rummet når det rammer den. Det giver et meget stilrent look, som er svært ikke at blive imponeret af.
Det samme kan til gengæld ikke siges om fjernbetjeningen, som er en helt og aldeles ordinær sag i sort plastik, som vi kender den fra Samsungs billigere modeller sidste år. Den iPhone lignende touch screen remote, som følger med til den amerikanske udgave af TVet er udeladt i Danmark for at holde prisen nede.
Det er en beslutning som jeg kan støtte op om, men så kunne Samsung i det mindste have smidt en lidt mere lækker fjernbetjening med i stedet. Knapperne er baggrundsbelyste, og i daglig brug er fjernbetjeningen i øvrigt funktionel nok, selvom vi stadig savner direkte valg af input med diskrete knapper. Ønsker man en mere designet fjernbetjening og kan man leve uden den direkte knap til Smart Hub kan man bestille sidste års remote fra de dyre modeller som reservedel. doe omkring kr. 400. Den er pænere, men ikke mere funktionel.
I skrivende stund har Samsung frigivet en fjernbetjenings app til Android, som kan benyttes med mobiltelefoner eller (Samsung Galaxy) Tablets. En opdateret udgave af den tilsvarende iPhone app skulle være på vej.
Bemærk at brugen af smartphones som fjernbetjening selvfølgelig forudsætter at TVet er koblet på dit lokale netværk, enten med kabel eller trådløst. En interessant feature er muligheden for at streame den TV-kanal man aktuelt ser til sin smartphone, hvis man er nødt til at forlade TVet i en kortere periode.
Tilslutninger
Som det forventes i dag har skærmen 4 HDMI tilslutninger, hvor den ene kan sende lyd tilbage til en surround receiver via ARC (Audio Return Channel, en HDMI 1.4 teknologi).
Tilslutning af SCART kabler og analog komponent (YPbPr) foregår ligesom på tidligere modeller med proprietære break-out kabler, hvoraf der dog er to SCART tilslutninger i år. Jeg var glad for at se at Samsung har beholdt en analog VGA indgang, hvilket ellers er ved at blive faset ud af andre producenter.
Som vi er vant til, har Samsung været smarte nok til at lade alle stik vende nedad eller til siden, hvilket giver fine muligheder for at montere skærmen tæt på væggen.
En alvorlig udeladelse er en traditionel analog lydudgang. Det er ganske enkelt uforklarligt, at det skal være så svært at inkludere et enkelt sæt analoge udgange, og vi i stedet er nødsaget til at benytte hovedtelefonudgangen, eller en SCART adapter på det medfølgende break-out kabel. Skal vi have den bedst mulige lydkvalitet ud af vores LED TV kommer vi dog ikke uden om at trække et optisk digitalt signal ud til en separat DA-konverter.
Som et ægte Smart TV har Samsung både indbygget Wi-Fi og et RJ-45 stik til direkte netværksopkobling. Den direkte tilslutning er langt den mest stabile og giver stort set ubegrænset båndbredde til streaming af HD videofiler. Det skal dog bemærkes at den indbyggede Wi-Fi funktion (802.11n) fungerer væsentligt hurtigere og mere stabilt end de USB-dongles, som ellers skal benyttes muligvis fordi der er plads til en større antenne når den indbygges i TVet.
Som et af de første TV på det danske marked er der både indbygget DVB-T2, DVB-S2 og DVB-C tunere i UE46D8005.
Funktionalitet og features
Den basale funktionalitet i Samsungs 2011-modeller minder meget om hvad vi har set før. Menuerne har skiftet udseende, men indeholder stort set de samme muligheder som den seneste generation, hvilket generelt er en god ting. I særdeleshed er mulighederne for at indstille fladskærmen til den mest kildekorrekte gengivelse helt i top, hvilket jeg vender tilbage til senere.
Centrum i Samsungs nyeste generation af fladskærme er deres Smart Hub, som er en samlet startside for alt hvad TVet kan byde på af interaktive funktioner. Ser man helt konkret på de enkelte features, er der ret beset ikke sket de store teknologiske landvindinger siden sidste års modeller, bortset fra tilføjelsen af en fuld webbrowser.
Det gør dog en forskel, at alle mulighederne nu er samlet ét sted, så man ikke skal finde sine DLNA videoklip et helt andet sted end Youtube videoer og spillefilm fra Video on Demand udbydere.
Smart Hub giver faktisk et ganske godt overblik over de muligheder som er stillet til rådighed fra starten af, og det er i et vist omfang muligt selv at vælge hvad man vil have vist på den første skærm. Samtidig kan man følge med i TV-signalet i et lille vindue.
Udover de tilgængelige Apps samt billeder/musik og video fra tilsluttede harddiske eller DLNA-kompatible netværksharddiske indeholder Smart Hub din favoritliste, indgangsvælger samt optagne programmer og en timer til at foretage yderligere optagelser.
Optagemuligheden er ligesom på sidste års topmodeller bundet til en USB harddisk (skal opfylde visse minimumskrav for hastighed), som bliver krypteret og bundet til det specifikke TV. Det er altså ikke umiddelbart muligt at flytte de optagede programmer til et andet medie.
Da Samsung UE46D8005, ligesom alle Samsung andre nye TV (C9005 undtaget) kun indeholder én TV-tuner, kan man ikke optage et program samtidig med at man ser et andet. Til gengæld vil det sikkert glæde de fleste, at der ikke længere vises en statusmeddelelse om at TVet optager under hele optagelsesperioden. Det var en af de uheldige features fra sidste generation.
Optagefunktionen fungerer generelt uproblematisk, men benytter man EPG informationerne til at sætte sin timer skal man som sædvanlig være opmærksom på om der bliver skåret lidt af i slutningen. Som det vil fremgå af billedet, har Yousee og Samsung i øvrigt stadig i 2011 problemer med at få deres EPG til at fungere korrekt så man kan se billedet fra den aktuelle TV kanal mens man er i programguiden.
Når det drejer sig om udbuddet af Apps, kan hele Smart TV konceptet godt minde lidt om en buldren af tomme tønder i skrivende stund. Hvor amerikanerne kan glæder sig over en endeløs række af streaming video og musik services som Netflix, Hulu+, Pandora og Blockbuster, har vi i Danmark måtte nøjes med lidt Youtube, Twitter og Facebook.
Der er dog ved at ske noget på denne front, og allerede ved introduktionen, var Yousee klar med en app til streaming af spillefilm på pay per view basis. Filmene skal godt nok bestille spå Yousees hjemmeside, men herefter har man 24 timer til at se dem så meget man vil, streamet direkte til TVet. SF Anytime filmudlejningskulle i øvrigt være tilgængelig når denne test offentliggøres.
Til stor glæde for eksisterende Samsung ejere er både Yousees App og SF Anytime også tilgængelige på sidste års netbaserede modeller.
Billedkvaliteten er på nuværende tidspunkt ikke noget at tweete hjem om, men der er ikke noget teknisk i vejen for at bitraten og opløsningen med tiden kan sættes op. P.t. streamer Yousee i opløsningen 512*288, hvilket er fint til et lille TV hvis man ikke er krævende. Du skal dog ikke forvente at kunne droppe Blu-ray samlingen foreløbig.
Jeg vil dog bemærke, at streaming af HD fra Youtube kan være en endog yderst imponerende oplevelse.
Af de resterende apps fandt jeg hovedsagelig Google Maps interessant, og interfacet er nu så hurtigt at man reelt kan sidde og klikke sig rundt på et sattelitkort i realtid.
For den lidt yngre generation kan der være spændende potentiale i det som Samsung kalder Social TV. I sin grundform er det hovedsageligt et stort TV billede hvor den yderste kvarte del af skærmen reserveres til Facebookopdateringer og Tweets. På den måde kan man følge med i hvad ens venner laver mens man ser TV, og eventuelt sidde en større gruppe og kommentere på den samme film.
For de som allerede har en stor samling fil og TV-serier liggende i digitalt format, kan Samsungs medieafspiller både afspille fra en tilkoblet USB-harddisk og fra DLNA kompatible netværksharddiske og computere.
Medieafspilleren er selvsagt ikke funktionelt på højde med en TViX eller NMT-baseret strand-alone afspiller, men i daglig brug fungerer den faktisk rigtig godt, og jeg tror godt på at jeg kunne leve med at benytte den indbyggede funktion selv.
Afhængig af filformat og tilslutningstype er der mulighed for at springe mellem kapitler eller spole i afspilningen og det lykkedes mig ikke under testen at finde en eneste fil, som ikke ville afspilles. Alt fra Quicktime (.MOV) over DivX (.AVI) til X264 (.MKV) spillede præcist som det skulle inklusive 1080P X264 3D film i side-by-side format med DTS lyd.
Det skal bemærkes at de fleste test af medieafspilleren skete direkte fra en tilkoblet USB harddisk, og at der kan være begrænsninger i funktionaliteten afhængig af hvilken DLNA kompatibel NAS man benytter. Undertekster blev ikke testet ved denne lejlighed, men er set fungere ved flere lejligheder. De tilsvarende filer gav i i øvrigt problemer i flere tilfælde på et Panasonic G30 under præcist samme omstændigheder.
Den store og positive nyhed ved medieafspilleren er at den har sit eget sæt billedindstillinger, og det er således muligt at kalibrere gengivelsen af medieafspilleren fuldt på linje med skærmens HDMI indgange et super godt tiltag som alle producenter burde efterfølge.
Som nævnt har Samsung i deres bedre modeller indbygget en fuldt funktionel webbrowser, baseret på samme Webkit, som Apple benytter til Safari. Der er integreret support for Flash 10.1, og generelt vises de fleste websites fint og flot uden nogen fejl eller problemer.
Det er dog en noget kluntet affære at navigere rundt på en hjemmeside ved hjælp af en traditionel fjernbetjening, og skal man reelt have glæde af den indbyggede browser vil det nok forudsætte at man benytter en smartphone med den nye Samsung Remote app.
Støj
Samsungs LED skærme har generelt ikke blæsere eller støjende strømforsyninger, og den testede model var under hele testforløbet tavst som graven. End ikke den mindste støj kunne detekteres.
Lydkvalitet
Det er ganske enkelt ikke tilladt at købe et 3 centimeter tyndt LED TV og forvente, at lyden i praksis kan bruges til noget fornuftigt. På den plads som er efterladt i kabinettet på dette TV kan det ganske enkelt ikke lade sig gøre at producere noget som minder om tilfredsstillende bas.
Lyden er udmærket til daglig brug, og Nyhederne eller Godmorgen Danmark vil næppe tabe meget ved at benytte de indbyggede højttalere, men til velproduceret TV og film er det en forudsætning at der kobles et bedre lydanlæg på.
Når det er sagt, så er det imponerende hvad Samsung har fået ud af de bittesmå højttalere som spiller nedad fra undersiden af kabinettet. Allerede med C-modellerne i 2010 skete der en betydelig forbedring af lyden i Samsungs LED TV, og i år har den fået endnu et hak opad.
Ser man bort fra den manglende bas, så var lyden veldefineret og dynamisk, og (overraskende) klart bedre end eksempelvis det Panasonic TX-P42G30 vi havde til test samtidig. De forskellige indstillinger for lyden ændrede denne væsentligt, men ingen af dem gav generelt et bedre resultat, så vi efterlod den i standardindstillingen.
Når talen falder på lydsystemer tilknyttet fladskærme, er der relevant at forholde sig til problemer med synkronisering af lyden. På de fleste skærme vil der afhængig af kildemateriale forekomme en grad af forsinkelse af billedet, som skal gennem en del tidskrævende signalbehandling, mens lyden ikke tilføres nogen væsentlig forsinkelse.
Dette kompenseres der i de fleste skærme for ved at forsinke lyden i størrelsesordenen 30-100 ms. Det er dog oftest en fast forsinkelse som ikke kan justeres (eller i bedste fald kan justeres i servicemenuen). I UE46D8005 har Samsung implementeret en brugerjusterbar forsinkelsesfunktion på samme måde som i de dyreste C-modeller fra sidste år.
Det er altså muligt selv at styre forsinkelsen af lyden i skridt på 10 ms., hvilket kan være en stor fordel, i særdeleshed hvis man skal tilslutte en ekstern lydenhed. Point til Samsung for den detalje.
Nedenfor gengives den målte frekvensgang for Samsung UE 46D8005. Som forventet fra en skærm med nedadvendte enheder ruller diskanten hastigt af fra omkring 7-8.000 Hz. Der er heller ikke meget liv i bassen, som først træder til for alvor omkring 150 Hz. Til gengæld er frekvensgangen efter omstændighederne ganske jævn, hvilket ganske givet er medvirkende til den klare gengivelse.
Strømforbrug
Fladskærmes strømforbrug er genstand for en betydelig interesse, både fra forbrugere, lovgivere og interesseorganisationer. For private forbrugere drejer det sig oftest om en generelt grøn og miljøvenlig tilgang til den verden vi lever i, eller i enkelte tilfælde om det rent økonomiske aspekt, at der kan spares lidt penge på de årlige driftsudgifter ved lavere strømforbrug.
Af den grund er det min tanke at sikre en fair og ensartet måling af strømforbruget for de skærme jeg tester. Ved min gennemgang af Samsungs nyeste LED skærm havde jeg dog endnu ikke fremskaffet det fornødne standardiserede materiale til at måle strømforbruget på en gennemsigtig og reproducerbar måde.
Denne test vil blive opdateret med data for strømforbrug så snart dette testmateriale foreligger. Mine præliminære målinger viser at Samsung er fortsat med deres grønne tilgang og at UE46D8005 har et meget lavt strømforbrug, både i brug og i standby.
Jeg vil dog ikke undlade at indsparke min egen tilgang til problemstillingen, som lægger vægt på at man ikke spilder energi unødigt. I mine øjne er det ikke en værdi i sig selv at et TV har et lavt strømforbrug, hvis det medfører et væsentligt kompromis på billedsiden. Prioriteten må være at få et TV som har de nødvendige features og et så godt billede som muligt.
Farvegengivelse, hvidbalance og gamma i standard indstilling (Out of Box)
Ved ibrugtagning af Samsung UE46D8005 første gang får man muligheden for at vælge om skærmen skal bruges i et hjem, eller i en butik. Vælger man brug i hjemmet starter skærmen op i [Standard] indstilling, som Samsung tydeligvis forventer vil tilfredsstille den almindelige bruger.
En sådan almindelig bruger ville næppe bruge tid på denne detaljerede gennemgang af TVet, og du hører som læser sandsynligvis til gruppen som pr. automatik vil vælge skærmens [Film] indstilling med det samme.
Det er dog væsentligt at erindre, at mellem 90 og 95 % (mit gæt) af alle danske TV dagligt bliver brugt i den standardindstilling de bliver leveret, idet man som fornuftigt tænkende forbruger naturligvis går ud fra at fjernsynet er indstillet bedst muligt når man køber det. På den baggrund er Out-of-Box billedkvaliteten på mange måder den standard som skærmen skal måles efter.
Som det forventes er standardindstillingen ikke i nærheden af at overholde nogen gældende standarder for farve- og gråskalagengivelse. Primærfarverne er nogenlunde placeret som de skal, men farveintensiteten er alt for høj (mere end 100 % for høj for blå) og ikke lige meget for høj for hver af farverne.
Det giver et ubalanceret billede. Som det fremgår gengives sekundærfarverne (cyan, magenta og gul) helt forkert, hvilket skyldes den skæve hvidbalance.
Hvidbalancen er skævvredet kraftigt i retning af det blå, og omsat til korreleret farvetemperatur ligger vi over 10.000 Kelvin. Konsekvensen er at alt i billedet som burde fremstå som en neutral hvid er tonet kraftigt i blå retning.
Kombineret med den meget kradftige intensitet af den blå farve, svarer det til at male med en ekstra kraftig blå tush på et lyseblåt lærred ikke en opskrift på neutral gengivelse. På den positive side skal det bemærkes, at hvidbalancen er yderst lineær, hvilket giver en mere homogen (om end forkert) gengivelse af gråtonerne.
Gamma er samlet set for høj, men i det mindste er den nogenlunde på niveau i de mørkeste områder, hvor det har den største betydning.
Farvegengivelse, hvidbalance og gamma i optimal indstilling
Af de 4 standardindstillinger [Dynamisk], [Standard],[Naturlig] og [Film] var det ubetinget [Film] som mest præcist rammer de gældende standarder for film og TV. Jeg dæmpede baggrundsbelysningen fra 14 til 9 for at ramme et lidt lavere lysoutput.
Farverummet er det samme (Auto) som i indstillingen [Standard], og som det ses af CIE diagrammet er primærfarverne stort set placeret samme sted. Farvegengivelsen er dog langt bedre i film-indstillingen på baggrund af to andre konsekvensændringer: For det første betyder den langt bedre hvidbalance, at sekundærfarverne falder langt bedre på plads.
Den største forskel findes dog i farveafkodningen, som resulterer i at farveintensiteten maksimalt afviger med 10 % fra Rec. 709 (ikke korrigeret for primærfarvernes mindre afvigelser fra Rec. 709).
Det er et fremragende resultat i en standardindstilling, som faktisk slår flere af Panasonics TV i THX-mode. Som det fremgår nedenfor kan farveafkodningen dog kan bringes endnu tættere på perfektion med en kalibrering.
I film-indstillingen kan der vælges mellem forskellige farvetemperaturer, hvor det normalt vil være Varm1 eller Varm2 som er mest korrekte. På den testede model var det Varm2 som gav det bedste resultat, men på andre eksemplarer af samme skærm har vi fundet at Varm1 havde en bedre hvidbalance.
Hvidbalancen har for lidt grøn i sig og kan forekomme let tonet i magenta retning. Igen er der dog tale om en meget lineær forskydning, hvilket gør toningen langt mindre generende.
Gamma i film-indstillingen er rigtig flot, og tracker lige over 2,2 uden at svinge væsentligt over gråskalaen. Igen er der tale om et virkelig flot resultat for en standardindstilling, og i en stue med dæmpet belysning vil det resultere i et flot kontrastrigt billede.
Samsung giver mulighed for at justere gamma i 7 trin, fra -3 til +3. Alle de mulige indstillinger følger en ganske pæn kurve og kan resultere i en gamma fra 2,6 (-3) til 1,9 (+3). Som det fremgår var der ingen grund til at ændre ved standardinstillingen, men hvis man benytter en
Samsung UE46D8005 i en stue med lidt mere lys, vil man med fordel kunne sætte gamma-indstillingen til +1, for at ramme en gamma på 2,16, som vil give bedre skyggedetaljer i lysere omgivelser.
Farvegengivelse, hvidbalance og gamma i kalibreret tilstand
Samsung har i flere år været på absolut forkant blandt producenter af konsumskærme med muligheder for at kalibrere deres fladskærme ind til den mest korrekte gengivelse. De var blandt de allerførste til at implementere hvidbalancejustering i brugermenuen, og siden introduktionen af A-modellerne for 3-4 år siden har de haft velfungerende CMS i alle deres bedre skærme.
Det kan forekomme som en selvfølgelighed, men realiteten er at selv i dag er langt de fleste tilgængelige color management systemer i fladskærme fejlbehæftede på den ene eller den anden måde.
Mens mange andre producenter får ISF eller THX mærkater på deres skærme (en positiv udvikling i sig selv) så har Samsung stille og roligt implementeret nogen af markedets absolut bedste kalibreringsmuligheder, stort set uden at gøre noget postyr ud af det.
Læser man deres marketingsmateriale drejer det sig om dynamisk kontrast og Wide Color Enhancer, mens der ikke bruges meget krudt på de virkelig brugbare billedredskaber som findes i langt de fleste Samsung skærme.
Traditionelt set har Samsungs LED TV haft et farverum med let undermættede primærfaver, hvilket ikke har kunnet rettes til med CMS.
Dette er ikke længere tilfældet, og med UE46D8005 er det muligt at komme endog meget nær på helt korrekte primær- og sekundærfarver. I udgangspunktet er blå en smule forskudt, på en måde som der ikke kan rettes op på, men selv med denne begrænsning kan skærmen levere en meget præcis gamut.
Med tilstrækkeligt mættede primærfarver og en korrekt hvidbalance kan sekundærfarverne også indplaceres helt præcist. Resultatet ovenfor ville kunne optimeres mere end det fremgår, da jeg af tidsmæssige årsager endte med at have lige over en halv time til en fuld kalibrering, inklusiv 10-punkts hvidbalance.
Bemærk dog hvordan farveintensiteten passer indenfor 1 % af målværdierne.
Hvidbalancen i sig selv giver også mulighed for en fremragende kalibrering. Modsat eksempelvis LG kan man starte med en traditionel 2-punkts justering, og herefter detaljekalibrere det opnåede resultat med 10-punkts justeringen. Man er altså ikke tvunget til at vælge enten den ene eller den anden metode.
Resultatet er en visuelt perfekt hvidbalance, som ikke påvirker linearitet eller introducerer banding, mens vi kan holde dE værdierne under 1.
Med den indbyggede 10-punkts justering kan man samtidig tilpasse gamma i langt højere grad end blot de 7 indbyggede standardmuligheder. Gamma endte rigtig pænt i den kalibrerede indstilling, men kunne med blot lidt ekstra tid være blevet langt mere lineær, uden at kompromittere hvidbalancen.
3D billedkvalitet
3D gengivelse har i 2010 været blandt LCD skærmenes største udfordringer. Sammenlignet med plasmaskærme har det på langt de fleste LCD skærme været en væsentlig højere grad af ghosting/crosstalk som har gjort det sværere at leve sig helt ind i filmen.
Allerede ved introduktionen af de nyste skærme på CES i januar måned lovede Samsung at de havde forbedret 3D gengivelsen i deres LCD skærme betydeligt. Vi var på daværende tidspunkt skeptiske, men jeg må indrømme at de har holdt hvad de lovede.
Tag nu ikke fejl: UE46D8005 er ikke fuldstændig fri for ghosting, ligesom selv de bedste plasmaskærme på markedet heller ikke er det. Der er dog ubetinget sket en betydelig forbedring siden sidste år, og 3D fremstår med langt mindre ghosting og flimren. En del af denne forbedring skyldes givet at Samsung har optimeret selve panelerne til gengivelse af 3D, og har tilføjet en dynamisk signalbehandling, som minimerer ghosting ved at tilpasse billedet løbende.
Der er sandsynligvis også sket en forbedring i de medfølgende active shutter briller, som er blevet bedre til at lukke af for det øje, som ikke skal se billedet.
Med et særligt 3D testbillede skabt til at måle light leakage (mængden af lys som trænger igennem det brilleglas som er lukket) kan vi konstatere at de medfølgende 3D briller slipper ca. 3 % lys igennem i lukket tilstand, hvilket uundgåeligt vil medføre en vis mængde ghosting uanset om man benytter et plasma eller LCD panel. Dette er på niveau med eller bedre end tilsvarende briller som er testet andre steder, men det er stadig usikkert hvor stor variation der er imellem brillemodeller.
Samsung er i år skiftet fra at benytte briller som synkroniserer med skærmen ved hjælp af infrarøde signaler til at benytte Bluetooth. Man kan have sine forbehold over for den slags teknologiændringer, som pludselig gør indkøbte briller til sidste generations TV inkompatible med de nye modeller.
Der er dog ingen tvivl om at overgangen til Bluetooth synkronisering er et velkomment fremskridt, som giver en lang række fordele. Jeg havde under testen ingen problemer med mistet synkronisering, hvilket med infrarøde briller var et reelt problem, særligt i lyse omgivelser.
Synkroniseringen var totalt stabil, og skærmen giver selv en servicemeddelelse om at der nu er tilsluttet 3D briller, så man aldrig er i tvivl om hvorvidt de er tændt eller ej.
Der er altså sket et betydeligt fremskridt i den generelle kvalitet i 3D gengivelsen, og det bliver spændende at se om de nyeste 3D plasmaskærme stadig holder et klart forspring.
Lysafvisning, refleksion og sortniveau (MLL)
Ved vurdering af en given fladskærm lægges der ofte meget vægt på hvor mørkt skærmen kan gengive et sort signal. I udgangspunktet kan det virke som en meget simpel og let målbar parameter men virkeligheden er mere kompleks. Der er mange faktorer som påvirker hvor sort billedet fra en fladskærm opfattes fra den position skærmen betragtes.
Skærmens kvaliteter kan i den sammenhæng ikke vurderes uden samtidig at indregne de omgivelser den skal benyttes i.
Der er i bund og grund tale om 3 separate relevante faktorer som har stor indflydelse på den oplevede billedkvalitet.
Lysafvisning er skærmens evne til at forblive så sort som muligt under tilstedeværelsen af udefrakommende lys. Særligt fladskærme med front af glas har traditionelt lidt under interne refleksioner, som har gjort at skærmen, selv uden at være tændt og vise et signal, er forekommet nærmere grå end sort. Med tiden er producenterne blevet meget bedre til at tilføje et filter på ydersiden af glasskærme, som holder udefra kommende lys væk. Evnen til at afvise udefrakommende lys er særligt vigtig ved brug i dagslys, men mister fuldstændig relevans i takt med at omgivelserne bliver mørkere.
Refleksioner fra skærmen er en uundgåelig del af enhver fladskærm. Der bliver ofte fremfør argumenter for at matte skærme er at foretrække, og at det er en ulempe at plasmaskærme har glasfront, samt at de fleste nye LCD skærme har en helt blank overflade. Det er dog vigtigt at holde for øje, at det i de fleste tilfælde er typen af refleksion som ændrer sig, ikke mængden af reflekteret lys. En helt blank skærm fungerer stort set som et spejl, og man kan undgå refleksioner ved ikke at have lyskilder direkte foran skærmen. Kommer der lys fra et vindue ved siden af skærmen vil dette som oftest ikke genere, da det ikke spejles i skærmen.
En mat skærm derimod reflekterer lyset diffust i alle retninger (teknisk set lambertian), så man ikke lægger så meget mærke til den enkelte refleksion, men hele billedet sløres til gengæld. En konsekvens af den matte skærm er altså at lysindfald fra siden også reflekteres ind mod den som ser på skærmen.
Hovedgrupper af refleksionstyper er skitseret nedenfor (med tak til Edward F. Kelley fra NIST)
Som det gjaldt for afvisning af lys, vil også typen og mængden af refleksion fra skærmen få mindre betydning i takt med at omgivelserne bliver mørkere. I sagens natur er refleksioner kun relevante når der er lys at reflektere, og i et helt mørkt rum vil der ikke være væsentlig forskel på billedet uanset om det er mat eller blankt.
Sortniveau er blandt de mest efterspurgte målbare data på de fleste entusiastskærme fordi det har en enorm indflydelse på kontrasten og dybden i billedet, under de rigtige omstændigheder. Når man taler om kontrasten for en moderne fladskærm er realiteten at de færreste af dem har problemer med at vise tilstrækkeligt lys. Kontrasten vil derfor hovedsageligt være begrænset af sortniveauet.
I praksis er sortniveau dog en lidt mere kompleks størrelse, idet de fleste plasmaskærme har forskelligt sortniveau afhængig af om de viser TV eller Blu-ray. Tilsvarende gælder at sortniveauet for LCD skærme ofte påvirkes af dynamisk baggrundsbelysning og at en måling på LCD-skærme kun er relevant hvis skærmen betragtes helt vinkelret på.
Endvidere er sortniveauet en teoretisk størrelse som i praksis er nærmest 100 % afhængig af de omgivelser du benytter skærmen i. Et perfekt lavt sortniveau er helt ligegyldigt i en almindelig dagligstue med flere lamper tændt, og endnu mere ved brug i dagslys. Det drejer sig altså blot om at have et sortniveau som er lavt nok til at virke helt sort i dine omgivelser.
Samsungs UE46D8005 er helt og aldeles uovertruffen til at afvise udefrakommende lys i rummet. Jeg har ganske enkelt aldrig set eller testet en fladskærm, som kunne fremstå så sort, selv i en lys stue i fuldt dagslys. I praksis har det stor betydning for den opfattede kontrast ved brug i dagtimerne, som er yderst imponerende, og gør UE46D8005 ekstremt velegnet til brug i lyse omgivelser. Selv når mærket falder på, og der tændes et par lamper i stuen fremstår skærmen med en kulsort baggrund og deraf følgende imponerende kontrast.
Skærmen er helt blank, hvilket resulterer i at lyse objekter kan spejle sig i skærmen, særligt ved mørke scener. Idet der er tale om en reel spejleffekt har det dog hovedsageligt betydning hvis der kommer lys ind direkte vinkelret på skærmen.
Skærmens sortniveau er målt således:
Som det fremgår slukkes der HELT for panelet når der vises et sort billede. Så snart der er blot en smule indhold på skærmen tændes baggrundsbelysningen. Sortniveauet er rigtig hæderligt for en LCD skærm, og bedre end tidligere generationer fra Samsung. Benytter man UE46D8005 i et blot let oplyst rum vil det være tilstrækkeligt til at det opfattes som helt sort.
Det er værd at bemærke, at den testede skærm udviste en langt mindre agressiv auto-dimming end tidligere testede LED modeller fra Samsung, hvilket muligvis skyldes at det basale sortniveau er forbedret nok til at man har mindre behov for at lave tricks. Det er en væsentlig forbedring og giver færre eksempler på at baggrundsbelysningen pumper afhængig af indholdet på skærmen.
De skiftende værdier for ANSI målingen skyldes variation afhængig af målepunktet på skærmen, som omtalt under uniformitet og clouding.
Light bleed, clouding og paneluniformitet
Man kan ikke teste en LCD skærm uden at tage stilling til hvordan LCD panelet og baggrundsbelysningen arbejder sammen om at skabe den bedste og mest ensartede (sorte) baggrund for billedet. Særligt efter at de fleste LCD skærme er gået over til at benytte lysdioder (LED) som baggrundsbelysning kan der vises sig væsentlige forskelle mellem forskellige skærme i hvor gode de er til at levere en jævn mørk baggrund at vise billedet på.
Samsungs LED-skærme er alle af typen Edge LED og skaber som bekendt deres baggrundsbelysning ved at lade en række lysdioder sidde i kanten af skærmen og lyse ind på en såkaldt light guide, som reelt set er en akrylplade (den bedste reference er nok plexiglas) som leder lyset ud mod LCD panelet.
I slutningen af denne video kan du se hvordan det ser ud i praksis.
Det giver næsten sig selv, at man aldrig vil kunne opnår en 100 % ensartet belysning ved at lyse ind på den omtalte light guide. Hertil kommer at der kan være mindre ujævnheder i LCD-panelets evne til at lukke af for lyset på forskellige områder af panelet, særlig hvis dette slides ujævnt ved brug.
De fleste producenter af LED skærme benytter af den årsag dynamisk intensitet af baggrundsbelysningen, således at der ved meget mørke scener lukkes ned for lysintensiteten, for at mindske synligheden af den ujævne baggrundsbelysning. Det er dog en evig balancegang mellem at reducere ujævn og synlig baggrundsbelysning i mørke scener, men samtidig undgå at skærmen synligt står og lukke op og ned for lysintensiteten.
Samsung har i D8005-serien valgt en meget lidt aggressiv dæmpning af baggrundsbelysningen, hvilket efter min overbevisning er et skridt fremad (og som også var tilfældet i deres C9005 serie fra 2010).
Konsekvensen er at der i meget mørke omgivelser (om aftenen med meget lidt lys tændt) og ved meget mørke scener på skærmen vil kunne ses en ujævn baggrundsbelysning. Nedenstående billede illustrerer lige præcis denne ujævnhed. Billedet er taget uden lys i lokalet og med et stort set helt sort billede på skærmen.
Det er min vurdering at det er meget få mennesker som reelt vil komme til at opleve den fremviste clouding i praksis, da den maskeres af blot en enkelt eller to tændte lamper i lokalet.
Under alle omstændigheder er det i langt de fleste tilfælde at foretrække frem for at skærmen står og pumper i baggrundsbelysningens intensitet. Flere ejere af D8005-seriens skærme har hårdnakket insisteret på at der ingen clouding var, og har først konstateret den under de ovenfor beskrevne lyskontrollerede forhold.
Det er dog værd at notere, at hvis man ønsker den bedst mulige filmoplevelse og nyder at se sine film i et stort set mørklagt rum (gerne med en svag lyskilde gemt bag skærmen) så vil en god plasmaskærm i de fleste tilfælde være et bedre valg.
Hvad er Micro dimming (plus)
Samsung har for år tilbage produceret fladskærme hvor lysdioderne var placeret bag LCD panelet, og ved hjælp af Local dimming sørgede for at justere lysstyrken for det enkelte område af billedet ved at styre lysstyrken af enkelte lysdioder (i grupper) bag panelet. Det giver mulighed for at levere en imponerende dynamisk kontrast, da mørke områder kan lukke HELT ned for lyset, mens der på andre områder af skærmen kan være fuld lysstyrke.
Denne metode benytter Samsung ikke længere, idet de er gået helt over til at benytte edge LED.
I topmodellerne (C8705- og 9005-serien) fra sidste år introducerede Samsung en mellemløsning, hvor de kunne justere lysintensiteten af lysdioderne i toppen og bunden af skærmene for at lave en mindre præcis lokal justering af lysintensiteten på skærmen, som dog var bedre end kun at kunne justere alle lysdioder på en gang. Metoden kaldtes Precision dimming.
På CES messen i Las Vegas i januar (se indtryk fra CES 2011) fremviste Samsung deres nye skærme med Micro Dimming (plus), med en yderst imponerende demonstration, som det fremgår af dette billede
Allerede på daværende tidspunkt så vi alle måbende på hinanden, idet skærmen nederst tydeligvis viser et skiftende niveau af baggrundsbelysning på forskellige områder af skærmen, afhængig af billedets indhold.
Vores måben skyldes naturligvis, at den viste opstilling demonstrerede en effekt som fysisk faktisk ikke kan lade sig gøre. Medmindre Samsings ingeniører har indgået et samarbejde med Harry Potter eller David Copperfield kan det ganske enkelt ikke lade dig gøre at styre baggrundsbelysningen på den fremviste måde uden at placere lysdioderne bag panelet.
Den fremviste demonstration mindede mest af alt om Sim2 og Dolbys tidligere prototyper af HDR teknologi til LCD skærme, hvor baggrundsbelysningen styres af omkring 1800 individuelt kontrollerede lysdioder bag panelet
Der var dog ingen af Samsungs repræsentanter som kunne komme med en god forklaring på hvad Micro Dimming egentlig var.
Forvirringen blev total, da Samsung på det amerikanske marked benytter Micro Dimming Plus, mens vi europæere kun får Micro Dimming i vores skærme. Der har været spekuleret meget i at Micro Dimming måtte være en ny form for Precision Dimming, eventuelt med flere zoner eller bedre styring.
Under testforløbet med UE46D8005 har blev det dog ved med at undre mig, at det ikke så ud som baggrundsbelysningen ændrede sig afhængig af det materiale som blev vist på skærmen, som det var tilfældet med eksempelvis UE46C8705. Rent faktisk forblev baggrundsbelysningen meget konstant.
Forvirringen har givet mig lejlighed til at grave lidt i sagen, og det viser sig at navnet Micro Dimming er lidt af en tilsnigelse. Der er ikke tale om nogen form for dynamisk justering af baggrundsbelysningen. Micro Dimming dækker så vidt jeg kan forstå over en dynamisk gammajustering af billedets indhold opdelt i zoner.
Som det fremgår af billedet ovenfor er skærmen opdelt i 288 zoner (24*12), hvor Micro Dimming algoritmen for hver enkelt zone ser på indholdet og optimerer gamma og kontrast for indholdet af den konkrete zone, samtidig med at der naturligvis sikres at der ikke er for stor uoverensstemmelse mellem korrektionen for nabozoner, da det ville give et helt forkert resultat.
Det amerikanerne har fået ekstra er en særskilt chip som laver disse detaljerede beregninger (heraf plus betegnelsen), mens de europæiske modeller benytter de indbyggede chipsæt til at lave beregningerne (muligvis med lidt lavere præcision).
Det lykkedes mig ikke at finde en mulighed for at slå Micro Dimming fra i skærmen, og generelt er jeg modstander af den slags optimerings- algoritmer, som sjældent tilfører noget positivt til billedet. Jeg er dog ikke stødt på noget i billedgengivelsen som så ud til at være væsentligt negativt påvirket af funktionen.
Hvorvidt der er noget jeg har overset vil sikkert vise sig når tilstrækkeligt mange af de nye TV når ud til forbrugerne.
Betragtningsvinkel
LCD-baserede fladskærme har grundet deres basale teknologi (polariseret lys) stort set altid udfordringer med at gengive et billede korrekt, når billedet ikke betragtes vinkelret på skærmen. Afhængig af paneltype kan der være væsentlige forskelle i hvor alvorligt et kompromis der er ved skæve betragtningsvinkler, men der er ALTID tale om et kompromis.
I sagens natur udvikles der konstant på teknikker til at dække over LCD panelernes medfødte svagheder, eller udvikle panelerne til at begrænse ulemperne mest muligt. Der er over de seneste blot 3-4 år sket imponerende fremskridt i evnen til at lukke af for baggrundsbelysningen (medførende bedre sortniveau) og forbedre farvegengivelsen ved større betragtningsvinkler.
UE46D8005 klarer farvegengivelsen ganske fint, og selv når skærmen betragtes fra en 45 graders vinkel vises primær- og sekundærfarverne kun en smule mindre mættede og med en gennemsnitlig ?E94 afvigelse fra Rec. 709 på 4, hvilket er flot for en LCD skærm, men hjælpes af at primærfarverne er let overmættede til at starte med.
Også subjektivt synes UE46D8005 at holde farverne bedre i skæve vinkler end tidligere LED skærme med Samsung paneler.
Hvidbalancen holder sig pænt neutral også fra skæve vinkler, med den største afvigelse at de nedre del af hvidbalancen bliver mere blå, jo større en vinkel man betragter skærmen fra. Selv ved 45 graders betragtningsvinkel holder hvidbalancen sig hele vejen på ?E76 under 10.
Før det nu kommer til at lyde som om Samsung har opfundet verdens første LCD TV med betragtningsvinkler i plasmakvalitet skal det slås fast, at billedet ændrer væsentlig karakter med betragtningsvinklen som følge af en radikalt ændret gamma.
I takt med at man øger betragtningsvinklen falder gamma voldsomt fra udgangspunktet på 2,2 som giver et fint kompromis mellem skyggedetaljer og kontrast. I takt med at gamma falder oplever vi en mindsket kontrast i billedet, og det er hvad du vil opleve som et totalt udvisket billede når skærmen betragtes fra en stor vinkel præcis som det sker for alle LCD-skærme, selv de bedre IPS-baserede paneler.
Når vi rammer betragtningsvinklen på 45 grader er gamma som det fremgår af ovenstående graf nede omkring 1,3. og der er ikke meget kontrast tilbage.
Signalbehandling og bevægelse
Signalbehandlingen gav ikke anledning til store overraskelser. Allerede med deres Chelsea chipsæt fra 2009 lagde Samsung sig solidt i spidsen af konsumfladskærmsproducenter når det drejer sig om deinterlacing og opskalering.
Der var ikke problemer med at detektere 2:2 og 2:3 SD film materiale og deinterlace med fuld vertikal opløsning. Video deinterlacing både i SD og HD skete i fremragende kvalitet stort set uden ujævnheder og jaggies, som jeg ikke har fundet et bedre dansk udtryk for.
Test med interlaced luma plate giver et virkelig flot resultat, så længe bevægelseshastigheden ikke er for høj, og dokumenterer motion adaptive deinterlacing i absolut topklasse for en fladskærm.
Test med chroma plate påviste en overraskende svaghed i den horisontale chroma upsampling,s om jeg ikke erindre at have set på tidligere Samsung skærme.
Efterfølgende test med S&M gav det indtryk at upsampling sker efter nearest neighbor metoden, hvilket er under den standard som kan forventes. Problemet kan konstateres ved at betragte den den røde vertikale søjle, og se på den lyserøde outline som kun findes på højre side.
Jeg checkede flere gange for at se om det kunne være en fejl fra afspilleren, men da jeg havde et Panasonic G30 tilsluttet samme HDMI splitter som ikke havde problemer må jeg tilskrive det til Samsung skærmen. Det var dog ikke noget som gav anledning til konstaterbare problemer med almindelig film- eller videomateriale.
Samsung angiver at UE46D8005 er et 800 Hz CMR TV. CMR står for Clear Motion Rate og er en betegnelse Samsung selv har opfundet for at tiltage et forspring I hastighedskapløbet efter at LG sendte 400 Hz TV på markedet.
Tanken er at kombinationen af 200 Hz opdateringsfrekvens, scanning backlight (muligt med sidemonteret LED-belysning) og motion interpolation i alt giver en oplevelse som havde skærmen en opdateringsfrekvens på 800 Hz. Det er selvsagt noget marketingsgøgl, men gør hverken fra eller til skærmens egenskaber i øvrigt.
Med bevægelseskompensation slået til klarede UE46D8005 de hårde tests af motion resolution fra FPD Benchmark nærmest på linje med en plasmaskærm, og uden plasmaskærmens ditherstøj og misfarvningsproblemer. Bevægelseskompensationen giver dog problemer med billedet i andre sammenhænge, så jeg slog det fra. Med bevægelseskompensation slået helt fra må skærmen se sig slået med mange længder af de fleste plasmaskærme.
Som det tidligere har været tilfældet med Samsungs skærme (både plasma og LCD) udjævner den billedet en smule ved at udføre en smule støjreduktion som ikke kan slås fra. Det er i hovedsagen uproblematisk ved TV-kilder, men med Blu-ray er det ganske enkelt for dårligt at udviske film grain og derved fjerne subtilt indhold som var i kildematerialet. I det mindste burde det være en funktion som kunne slås fra.
Subjektivt synes det dog som en mindre aggressiv påvirkning mindre end tidligere modeller.
Konklusion
Når man beskæftiger sig meget med fladskærme er det en erhvervsrisiko, at man kommer til at fokusere på fejl og mangler i stedet for blot at nyde oplevelsen.
Tilsvarende vil en test i sagens natur ofte kommer til at være en opremsning af de ting som det testede produkt gør forkert. Jeg har forsøgt at fremhæve både de negative og positive sider af Samsungs UE46D8005 som jeg har set dem.
Det korte af det lange er dog at der er tale om en yderst imponerende skærm, fra det strømlinede design over de mangfoldige netbaserede features til det ekstreme sortniveau i dagslys. I tillæg hertil leverer skærmen i [Film] indstillingen et så tilnærmelsesvist korrekt billede, at det er på linje med visse skærmes THX certificerede indstilling og det er bestemt en god ting.
Samsung har taget endnu et væsentligt skridt mod bedre billedkvalitet og flere features, uden at der dog er tale om en revolution i forhold til sidste års C-modeller. Der er basalt set tale om lidt mere af alt det gode.
På den baggrund kan jeg uden nogen kvaler anbefale D8005 serien som hørende til blandt de bedste LCD skærme på markedet overhovedet. D8005-serien er Samsungs topmodel for 2011 indtil videre, og for de mere budgetorienterede (hvis man kan tale om det for topmodeller) må det forventes at UE46D7005 vil levere en tilsvarende billedkvalitet til en lidt lavere pris
For ægte videofile, som hovedsageligt benytter deres fladskærm til at se film eller velproducerede serier i mørke omgivelser, og ikke har så store krav til gengivelse i dagslys vil jeg dog stadig anbefale at kaste øjnene på markedets bedre plasmaskærme, hvoraf jeg forhåbentlig får lejlighed til at teste et par over de kommende måneder.
I den sammenhæng bliver Samsung PS51D8005, PS64D8005 samt Panasonic TX-P50GT30, TX-P50VT30 gode bud på performance skærme.
Negativt
– Backlight bleed og clouding i et vist omfang
– Ingen let tilgængelig analog lydudgang
– Chroma upsampling ikke perfekt
Positivt
+ Fantastisk sortniveau i lyse omgivelser
+ Kan kalibreres til nær perfektion i farve og hvidbalance
+ [Film]-indstilling tæt på gældende standarder (tæt på THX-mode)
+ Forbedret sortniveau i forhold til tidligere Samsung skærme
+ Velfungerende apps og browser
For de interesserede er her en kalibreringsrapport (PDF) som viser forskellen i gengivelse mellem Standardindstillingen og den kalibrerede Filmindstilling. Vær opmærksom på at denne rapport stammer fra en hurtig kalibrering foretaget efter den oprindelige test blev udført. Der vil kunne optimeres yderligere på alle parametre i forhold til det opnåede resultat. Bemærk: Måleresultater, observationer og konklusioner er baseret på den konkrete model UE46D8005. I et vist omfang kan det forventes at konklusionerne vil være repræsentative for UE40D8005, UE55D8005 og UE60D8005. Det testede eksemplar var bestykket med et 200 Hz panel produceret af Samsung selv. Vær opmærksom på at der kan forekomme paneludskiftninger i et produkts levetid, og at performance og indstillinger kan ændre sig på baggrund af det benyttede panel. Tilsvarende gør sig gældende som følge af firmwareopdateringer, som også kan ændre ved skærmens basale egenskaber. Det må forventes at de opnåede resultater vil være repræsentative for de modeller som netop er kommet på det danske marked nu. |
| Anmeldt af Kim Fredtoft. Denne anmeldelse blev bragt i samarbejde med AV Blog |
