TV gravearbejde tæt ved Nationalbanken gav anledning til stor politiaktion i København.
Medarbejdere i Nationalbanken troede et større “Olsen Banden kup” var under opsejling, og tilkaldte politiet.
“Olsen Banden” var her TDC teknikere på arbejde søndag aften, og de fik sig lidt af et chok da de pludselig blev omringet af politi bevæbnet med maskinpistoler.
Årsagen til det utraditionelle tidspunkt for gravearbejde skyldes den royale dåb torsdag. TDC-teknikkere har i den seneste uge arbejdet på højtryk for at sikre et stabilt signal i tv-transmissionen af den store begivenhed.
For at sikre de mange royale seere en god tv-oplevelse har TDC bland andet gravet ekstra fiberkabler ned langs Nationalbankens hovedsæde kun få hundrede meter fra Holmens Kirke. Og det var netop i forbindelse med det gravearbejde, at årvågne medarbejdere i Nationalbanken tilkaldte Politiet.
Politiet tog det nu ganske fint. Så snart de hørte, at vi var i gang med at sikre tv-forbindelsen til barnedåben, havde de fuld forståelse for, hvorfor vi stod og gravede i jorden kun fem meter fra Nationalbanken, fortæller Preben Hansen der er TDCs projektleder på arbejdet omkring den royale barnedåb.
Kilde: TDC