Forside Emner Spil nyheder

Spilanmeldelse: Top Spin 4


Tennisspil har efterhånden nået et niveau, hvor ændringerne fra år til år er ganske små. Således gælder dette også for Top Spin 4, der dog denne gang har fået tilføjet Move-understøttelse.


Skuffende karrieredel


Top Spin 4 lader dig spille med og mod alle de kendte spillere, ligesom du også denne gang kan oprette din egen spiller og kæmpe dig vej mod toppen af ATP-ranglisten. Dette foregår i spillets karrieredel, der desværre lader en del tilbage af ønske. Efter at have skabt sin spiller deltager man i turneringer, hvilket giver XP, som kan bruges på at forbedre sin spillers færdigheder. Næste uge gælder det en ny turnering og sådan bliver du ellers ved, indtil du (hvis du gider blive ved så længe), ender som nr 1. Ind i mellem inviteres man til særlige events, får mulighed for at komme på natklub for at vinde fans og ligneden, men oftes betyder det intet i praksis, da det hele sker via mails i indbakken, Man skal med andre ord ikke fortage sig andet end at åbne mails eller spille turneringer. Der åbnes for det obligatoriske tøj og udstyr undervejs, men det havde nu været rart, hvis karrieredelen havde budt på mulighed for at træne sig bedre som det ses i spillet Smash Court Tennis, eller måske noget historie ala det vi oplevede i boksespillet Fight Night Champion.



Udmærket gameplay…bare ikke med Move!


Selve spillet på banen fungerer for det meste godt. Spillet er gjort mere simpelt så væk er de tidligere risiko-slag og ind er kommet mere intuitive funktioner, hvor spilleren hurtigt kan placere sig mest fordelagtigt eller spurte til nettet. Den mere simple stil gør, at man lettere får gang i nogle drabelige dueller og små indikatorer fortæller dig om du slippper knapper for sent, for tidligt eller lige til tiden. Som i tidligere Top Spin titler er der langt mellem at boldene slåes i nettet og selvom gameplayet er let at gå til, er spillet svært at mestre og temmelig udfordrende. Selvom det til tider er svært, savner jeg en større påvirkningsgrad af hvornår du slipper knapperne.


Efter moves indtog på PS3 er det kun naturligt at Top Spin 4 har valgt at understøtte den ny controller. Hvor jeg med den almindelige styring savnede tilfældighed over spillet, så får man det til overflod med moven, desværre. Man styrer sin spiller med navigationcontrolleren og slår med Move-controlleren, hvilket egentlig er en fin opbygning. Desværre kan du stort set ikke placere dine slag, ligesom controlleren er græsk katolsk om, hvorvidt du slår top- eller bagspin. Jeg ved fra andre titler at controlleren er superpræcis og derfor er det ekstra skuffende at udviklerne slet ikke har forstået at udnytte dette. Slagene er faktisk på niveau med tennis på Nintendo Wii.



Grafisk er spillet både og. Spillerne ser flotte ud og deres animationer er flydende og meget realistiske. Det er rigtig lækkert at se på og virker som det flotteste i et tennisspil hidtil. Tilskuerne skulle efter sigende have fået en overhaling, men de klapper uden at ramme hænderne, ofte ses ens tilskuere lidt op og ned ad hinanden og de har en sjælden god evne til at både klappe og rejse- samt sætte sig ned i takt. Om igen!


Lyden er til gengæld glimrende og stemingen på stadion stiger i takt med at dine dueller bliver længere og bryder ud i jubel, når duellen afsluttes. Dommeren er tydelig og hans stille “Quiet please” når der murres for meget på lægterne, er god underholdning.



Konklusion


Top Spin 4 leverer en fin gang tennis som på banen er forbedret både grafisk og styringsmæssigt. Udenfor banen er tilskuere og menuopbygning ikke noget at råbe hurra for. Har du forhåbninger om at bruge din move-controller til lidt stuetennis, skal du ikke regne med den samme dybde i gameplayet som ved normal controllerbrug. Tennis mod kammerater er fortsat klart spillets force da karrieredelen ret hurtigt bliver kedelig. Top Spin 4 har sine fejl og mangler, men det er stadig det bedste tennisspil på markedet…  i hvert fald indtil Virtua Tennis 4 lander senere på måneden.


Plus: Flot animerede spillere, god stemning på lægterne, nemt at komme igang med. 


Minus: Tilskuerne er ofte ens og har kiksede bevægelser, skuffende Move-understøttelse, kedelig karrieredel


Særlige features: 3D understøttelse, ej testet


Samlet karakter: 70%


 


Udgiver: Nordic game supply


Ude nu til PS3 og Xbox 360


Testet på PS3

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.