Forside Emner Spil fokus

Spilanmeldelse: Lego Star Wars 3


 


Lego-koncernen har ramt en guldåre og poster det ene flotte Lego-spil ud efter det andet. Lego Star Wars 3 – The Clone Wars – er ingen undtagelse.


Har du små drenge børn fra omkring de fem år og opefter og holder du selv af at spille konsolspil, er der ingen vej udenom Legos mange spil. Star Wars, Indiana Jones, Batman og snart også Pirates of the Caribbean er alle blevet Legoficeret. Spillene er flotte, sjove og indbyder til at du spiller med dit barn. Faktisk kender jeg flere voksne som finder spillene så gode, at de selv angriber dem når de små purke er lagt til køjs.


Seneste udspil er Lego Star Wars 3: The Clone Wars. Spillet bygger på tegnefilmen om Star Wars universet og alt ligefra karakterer, univers til plot er ganske velkendt. Ok, klodsudgaverne af vores helte og skurke ligner lego-figurer, men man er ikke i tvivl om, hvem spillet hentyder til. Navnene på figurererne er også de samme som fra film, ligesom de utallige figurer du kan låse op, alle er velkendte for alle Star Wars fans.


 



 


Skøn co-op


Som altid i Legos spil snakkes der ikke et forståeligt sprog. Men i kraft i af de flotte cut-scener, som både er underholdende og sjove at overvære, er man ikke tvivl om, hvad der foregår. Humoren i Lego Star Wars 3 er som i de tidligere spil god og universet, som jo egentlig er ret skræmmende, tages ned på et niveau hvor alle aldre kan være med uden frygt for spoleret nattesøvn.


Lego Star Wars 3 lægger op til at flere spiller sammen. Du kan ganske vist spille alene og selv skifte mellem figurerne, men det er langt sjovere når et par venner støder til og i sammen klarer ærterne. På den måde er Lego spillene hele geniale, idet det faktisk også som voksen er sjovt at spille med.



 


Forvirrende kampe


Grafisk er Lego Star Wars 3 rigtig flot, måske i virkeligheden det flotteste Legospil til dato. Hele universet er holdt i vanlig stil og det er både hyggeligt og smukt at se på.  


I forhold til tidligere spil som Lego Indiana Jones og Lego Batman, fokuserer Lego Star Wars 3 i højere grad på kamp og gerne store slag i bedste Star Wars stil . Det betyder, at du tit befinder dig på store arenaer, omgivet af fjender. Det hele virker storstået, men også noget mere forvrirrende end i førnævnte spil, der var langt mere lineære opbygget. Spiller du alene kan skift mellem figurerne ofte forvirre så meget, at du har svært ved at finde dig selv på banen, men også kampe med kammerater som makkere, kan byde på kaos fra tid til anden.


Under kampene kan du vælge at kæmpe til fods, med det våben din figur nu engang har til rådighed (løssværd, tankekraft osv). Men du kan også erobre diverse rumskibe, øgler og andet, der måtte befinde sig på banerne. Det er sjovt f.eks at styre en tonstung ATAT eller en af de andre kampmaskiner, og på den måde er Lego Star Wars 3 virkelig mulighedernes spil.


Når du skifter bane foregår det via en central rumstation, hvor du rimelig frit kan vælge i hvilken rækkefølge du vil gennemføre missionerne. Du ser missionerne på et rumkort, der desværre som de store baner, har det med at blive lidt uoverskuelig i forhold til hvor du har- og ikke har været. Planlægger du at lade dine yngste spille spillet, skal du derfor nok regne med at træde til med en hjælpende hånd ind i mellem.


 



(tak til brothersoft for udlån af billede)


 


Konklusion


Lego Star Wars 3: The Clone Wars er et flot spil, der på fornem vis kombinerer Star Wars universet med Lego. Spillet byder på masser af spiltid og er rigtig underholdende når flere spillere sætter sig sammen. Spillet er noget mere forvirrende end andre Lego spil, dels under de meget store kampe, som udspiller sig, men også når der skal vælge missioner. Til de yngste børn foreslår jeg derfor at I kigger på Lego Indiana Jones eller Lego Batman istedet. Er du eller dit barn dog helt store Star Wars fans og kender i de tidligere spil, ja så er der ingen tvivl om at Lego Star Wars 3 vil sidde lige i skabet. 


Plus: 3 spillers co-op, man kan bruge samtlige køretøjer og lignede, også fjenders, flot og humoristisk, sjovt for stor som lille


Minus: Kampene er så store at de kan være temmeligt forvirrende, ligeledes kluntet missionsvalg


Karakter: 70 %


 


Udgiver: Activision


Ude nu til samtlige platforme


Testet på PS3

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.