Google ser gerne at Apple tager endnu flere markedsandele.
Smartphone markedet udlægges ofte som en krig imellem Google, Apple og Microsoft. Samt Nokia før de smed håndklædet i ringen, og giftede sig med Microsoft.
Selvom Android er en konkurrent til Apple, så indrømmer Google nu at de gerne ser iPhone vokser til endnu større markedsandele end i dag.
Det indrømmede Daniel Alegre, president for Google Asia-Pacific (Asien og Stillehavsområdet), i et interview forleden.
Måske lidt for ærligt udtalte han, at iPhone er en ualmindelig god ting for Google.
“Når iPhone har succes, Google har succes” fortalte han, og fortsatte: “Faktisk ser jeg ikke det som iPhone vs. Android. iPhone er en stærk drivkraft for Googles vækst.”
Årsagen er at Google øvrige tjenester bruges igennem iPhone. Søgning, GMail, kort tjenester og diverse apps. Så jo mere en platform som Google opererer på har succes, jo mere skæpper det i Googles kasse.
Men det kan være piben får en anden lyd, hvis Apple indgår en aftale med Microsoft Bing, som der har været et rygte fremme om.
Kilde: AdNews