Bang & Olufsen går med på 3D bølgen, og lancerer et nyt Beovision 4 i 85″ med Full HD 3D.
Plasma-TV’et BeoVision 4-85 er det nyeste medlem af Bang & Olufsens hjemmebiograffamilie og deres første Full HD 3D-skærm. BeoVision 4-85 byder på innovative teknologier inden for audio, video, finmekanik og intelligent integration.
Bang & Olufsens første 3D-fjernsyn er baseret på teknologien med active shutter-briller. Derudover modvirker Automatic Colour Management de ældningstegn, der opstår ved plasmaskærme med tiden, så billedkvaliteten forbliver på samme høje niveau år efter år.
“Ideen med BeoVision 4-85 er at give vores kunder den ultimative fjernsynsoplevelse. Ved første øjekast ligner det primært et fjernsyn kun til hjemmebiografen på grund af den exceptionelle billedkvalitet og størrelse, men takket være de mange billedforbedringer som for eksempel antirefleksbehandling, der reducerer refleksioner på skærmen, og teknologien Automatic Picture Control, der justerer skærmens lysmængde, er BeoVision 4-85 faktisk velegnet til brug i dagtimerne også, forklarer Product Manager Ole Moltsen.
Motor fod
Når BeoVision 4-85 tændes, hæves skærmen elegant til den optimale højde, mens den integrerede BeoLab 10 centerhøjttaler dukker frem under skærmen.
Samtidig drejes og vippes skærmen, så den vender perfekt. Når BeoVision 4-85 slukkes igen, sænkes skærmen støt og roligt og parkeres diskret et par centimeter over gulvet, så fjernsynet ikke dominerer indretningen.
Den dedikerede centerhøjttaler BeoLab 10 med Acoustic Lens Technology fuldender BeoVision 4-85 konceptet med en eminent lydkvalitet, der matcher billedkvaliteten.
Bang & Olufsen er en af de få virksomheder i verden, som er i stand til at levere et fjernsyn af denne størrelse med en tilhørende stand, der kan hæve skærmen fra gulvet og derefter dreje og vippe den, så den vender perfekt for seeren.
BeoVision 4-85 fås også som vægmonteret løsning baseret på samme vægbeslag som de andre BeoVision 4 fjernsyn.
Det nye TV kan også styres af Beo6 fjernbetjeningen, som en samlet del fjernbetjenit home automation. Det indbefatter styring af belysningen og få adgang til tyverialarmer, aircondition, gardiner og poolafskærmning for blot at nævne nogle muligheder.
Pris og tilgængelighed
Den nye Beovision 4-85 lanceres i Moskva på Ararat Park Hyatt Hotel i morgen onsdag. B&O ser Rusland som et af deres store vækstmarkeder.
Prisen bliver 384.000 danske kroner for den billigste model, mens modellen på billederne koster 527.000 danske kroner.
De priser er eksklusiv center-højttaler, hvor der er flere muligheder.
Kilde: B&O