Tilbud til Stofa bredbåndskunder. Få Zaptor tjenesterne direkte på iPhone og iPad, men kun derhjemme.
Stofas nye applikation til WebTv er nu et tilbud i Apple AppStore. Det er en applikation, som sender funktioner som kendes fra Zaptor ind på iPhone og iPad.
“Danskerne elsker deres smartphones og tablets, som er lynhurtige at navigere i”, fortæller Martin Sandvad, Stofas projektleder og redaktør på Zaptor Tv.
Men træerne vokser ikke ind i himlen, du skal være Stofa kunde og din Apple enhed skal være på Stofas netværk. Til gengæld arbejder applikationen sammen med Zaptor.
“Det betyder, at Stofa-kunder via de håndholdte skærme kan tilgå tv-arkiv tjenester og leje film og starte eller fortsætte dem direkte på deres bredbåndsforbundne Zaptorboks.”, lyder det begejstret fra Martin Sandvad, og han fortsætter:
“Du er i gang med at lave mad og børnene vil gerne se fjernsyn – så stikker du dem Ipad’en og beder dem finde noget de gerne vil se – i stedet for at de bare ender på en eller anden tilfældig tegneseriekanal. Når de har fundet noget, de vil se, på tv eller i arkiverne, så sender man det bare over på Zaptor boksen og så kan de se det på fjernsynet inde i stuen”.
Alle med en bredbåndsforbindelse fra Stofa på 8 Mbit eller derover får automatisk adgang til WebTv. Der kan dog være enkelte antenneforeninger, der ikke tilbyder tjenesten, som giver adgang til at se et stort udvalg af husstandens tv-kanaler.
Kilde: Stofa