Der kan snart blive mangel på PS3 i butikkerne, efter at LG har haft held med at bremse exporten til Europa.
De to elektronik producenter LG og Sony er endt i en patent strid, som betyder stop for import af PS3 til Europa.
De Europæiske toldere er blevet bedt om at tilbageholde forsendelser af den populære spillekonsol PlayStation 3. Det skriver The Guardian.
LG anklager Sony for at benytte blu-ray teknologi i PS3, som LG har patent på. Og nu har de fået civilretten i Haag til at stoppe importen af PS3 til Europa.
Blokeringen gælder foreløbig i 10 dage, hvilket måske ikke lyder af meget. Men da Sony sender omkring 100.000 spillekonsoller ud om ugen, så kan det betyde at butikshylderne snart står tomme.
Sony forsøger at få ophævet import forbudet, mens LG prøver at få det forlænget.
Imellemtiden hober forsendelserne med nye PlayStation 3 konsoller sig op i de Europæiske toldkontorer. Alene i Holland er titusindvis PS3 konfiskeret nu.
Hvis LG får ret i deres anklager, der ifølge The Guardian handler om flere blu-ray patenter, kan Sony ende med at skulle kompensere LG økonomisk for hver PS3 solgt.