Forside * Nyheder

Google har slettet apps på Android-telefoner



Google indrømmer at have fjernslettet applikationer fra et ubestemt antal brugeres Android-smartphones.


Google har bekræftet, at de har fjernet en række såkaldte malware-applikationer fra Android Market, og samtidig fjernslettet dem fra alle de smartphones, som applikationerne er blevet installeret på.


De slettede applikationer har haft adgang til unikke data, software-versioner og måske andre ting, fortæller Google.


I forbindelse med sagen har Google suspenderet udvikleren af applikationerne, samt kontaktet politiet.


 


Kill switch eller ej


Det er den omtalte “kill switch”, som Google har brugt til at fjernstyre Android-smartphones.


Tidligere har Google bekræftet, at en kill switch er tilgængelig. Ligeledes har Apple indrømmet en kill switch til iOS, mens Microsoft har gjort det samme med hensyn til Windows Phone.


 


Kilde: mobilsiden.dk

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.