Forside * Nyheder

Bud på standard for 3D briller


 


Panasonic og XpanD byder ind på ny standard for 3D briller, med tilslutning fra en række producenter.


M-3DI hedder en ny industristandard for 3D briller, og Panasonic håber at det bliver den nye fælles standard. De har allieret sig med producenten af 3D briller, XpanD, og fået tilslutning fra mange firmaer allerede.


De nye briller skal kunne fungere til det hele. Biograf projektorer, 3D TV, computere og hjemmeprojektorer.


“Ideen er at brillerne skal fungere på tværs af mærker. Køber du et sæt briller til et Philips TV, skal samme kunne bruges i biografen eller på vennens 3D TV” fortæller Ami Dror, strategichef hos XpandD til magasinet TWICE.


Bag den nye M-3DI standard står de fleste af firmaerne bag HDMI standarden. Udover Panasonic, er det Changhong, Funai, Hisense, Hitachi, Mitsubishi, Philips, Sanyo, Seiko Epson, Sim2 og Viewsonic.


Et hurtigt kig på den liste afslører dog at de tre store Samsung, LG og Sony endnu ikke er med.


CEA, Comsumer Electronics Association, der bl.a. står bag CES udstillingen men også arbejdet med standarder, har efterlyst en standard for 3D briller. Og M-3DI vil blive foreslået hertil.


Pris, design og tilgængelighed må vi vente med at se.


 


Kilde: TWICE

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.