Forside * Nyheder

Større opdatering på vej til Denons highend surround


 


Ejere af Denons highend surround kan se frem til en hardware og software opdatering senere i år.


Det er ikke hver dag at man som forbruger tilbydes en større hardware og software opdatering til sit produkt. Normalt bliver man nødt til at udskifte det. Men ikke for ejere af Denons highend surround, de vil få tilbudt en opdatering senere i år.


Der er dog heller ikke tale om helt billige produkter. Highend surround forstærkeren AVC-A1 står til kroner 34.999,- mens forforstærker AVP-A1 står til kroner 49.999,- (bruges ofte i sæt med POA-A1 effekt forstærker til samme pris).


Med den annoncerede hardware- og softwareopdatering til Denons AVC-A1HDA surroundforstærker og AVP-A1HDA surround-forforsterker, vil de få endnu bedre specifikationer, med blandt andet fuld 3D Video pass-through via HDMI, Audyssey MultEQ XT32, Audyssey DSX og Dolby PLIIz.


Audyssey MultEQ XT32 giver en 32 gange mere nøjagtig rumkorrektion, end den MultEQ XT versionen der leveres som standard.


Pris og tilgængelighed for opdateringerne er dog endnu ukendt. Foreløbige indikationer tyder på at opgraderingen først vil være tilgængelig i oktober 2011.


Læs mere om opdateringen her


 


Kilde: Hi-Fi klubben

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.