Forside * Nyheder

Danskere hører mere radio om eftermiddagen


Danskere hører mere radio om eftermiddagen


I snart en årrække har danskernes radiolytning toppet om morgenen, men lige så stille er eftermiddagene også blevet et tidsrum, hvor flere har radioprogrammer i ørerne. Det viser tal fra DR Medieforskning.


Helt generelt hørte danskerne lidt mindre radio i 2010 end i 2009 – men de hørte mere DR. Og det er specielt fladen mellem klokken 12.00 og 18.00, der er i lytterfremgang, fortæller medieforsker Dennis Christensen fra DR Medieforskning.


?DR havde flere lyttere til alle flader i 2010 ? undtagen om natten, hvor der var en lille nedgang. Men det var specielt mellem klokken 12.00 og 15.00, men også mellem 15.00 og 18.00, at flere kom til,? forklarer han.


I gennemsnit var der sidste år 3.349.000 danskere over 12 år, der i løbet af en uge hørte DR radio mellem klokken 12.00 og 15.00 mod 3.257.000 lyttere året før. Efter klokken 15.00 og specielt efter klokken 18.00 begynder fjernsynet så lige stille at tage over.


Lidt mere travlt om morgenen


Generelt hører danskerne mest radio om formiddagen. I tidsrummet mellem 9 og 12 lytter hver dansker i gennemsnit radio i 27,7 minutter. Herefter følger den tidlige eftermiddag mellem 12 og 15 hvor gennemsnitsdanskeren lytter 27,1 minutter. Først herefter følger morgenen, som ellers traditionelt opfattes som radioens primetime. Gennemsnitsdanskeren lytter 23,8 minutters radio mellem 6 og 9 om morgenen.


?Danskerne har generelt lidt mere travlt om morgenen, hvorfor det naturligvis giver sig udslag i færre lyttede minutter i tidsrummet. Morgenen er dog fortsat det vigtigste radiotidspunkt for de fleste danskere. Det er her radioen klæder Danmark på, med hvilke historier der er dagens historier. Radioen har fortsat en meget stor dagsordensættende funktion?, siger Dennis Christensen.


DR har oplevet den største lyttervækst mellem 12.00 og 18.00 fra 2009 til 2010. En del af forklaringen skal selvfølgelig også søges i de programmer, der er blevet sendt ? særligt på de store kanaler, P3 og P4. P4 sender for eksempel regionalt indhold mellem klokken 15.00 og 18.00, mens P3 sætter fokus på musikken i ?Smag på P3? mellem klokken 12.00 og 15.00.
88,2 procent hørte noget
Der var 4.159.000 danskere, som lyttede til DR Radio i uge 4. Det svarer til 88,2 procent af den danske befolkning over 12 år. En gennemsnitlig DR-lytter lyttede to timer og 34 minutter til DR Radio pr. dag i sidste uge. DRs lytterandel var 81,7 procent.



FAKTA
Sådan mange hørte fladerne pr. uge i 2009 og 2010


Alle kanaler


Morgen mellem 6 og 9
3.000.000 lyttere i 2009 ? 3.033.000 i 2010


Formiddag mellem 9 og 12
3.181.000 lyttere i 2009 ? 3.211.000 i 2010


Tidlig eftermiddag mellem 12 og 15
3.257.000 lyttere i 2009 ? 3.349.000 i 2010


Sen eftermiddag mellem 15 og 18
3.199.000 lyttere i 2009 ? 3.299.000 i 2010


Tidlig aften mellem 18 og 21
2.406.000 lyttere i 2009 ? 2.455.000 i 2010


Sen aften mellem 21 og 24
1.386.000 lyttere i 2009 ? 1.416.000 i 2010


Nat mellem 24 og 06
1.055.000 lyttere i 2009 ? 1.021.000 i 2010


Kilde: DR

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.