Nyt håb for at få Spotify til Danmark
Der er måske tændt et håb for at danske forbrugere kan få adgang til Spotify i Danmark.
KODA?s nye direktør Anders Lassen har over for Jyllands-Posten udtalt, at han håber at få en aftale med Spotify, der gør at Spotify kan distribuere musik til danske forbrugere.
Nye toner eller ny strategi?
Nu er det vel ingen hemmelighed at det er kroner og ører der adskiller partnerne. Hvor KODA er en interesseorganisation for komponister og kunstnere, der skal sikre at deres arbejde belønnes, er Spotify en musiktjeneste, der ønsker at tjene penge på at sikre billig musik til publikum.
Om de nye toner fra en ny ledelse er en oprigtigt åbning, eller blot spil for galleriet er stadig et åbent spørgsmål, men bare det at KODA?s direktør genåbner dialogen er godt for de musikhungrende forbrugere.
Recordere.dk håber på at der findes en løsning
Musikstreaming tjenester vil vælte ind over grænserne på et tidspunkt. Sony er klar med deres Qriocity, teleselskaberne har allerede deres egne med TDC Play, Telenor Wimp osv., så der er brug for andre tjenester, og IFPI?s kommunikationschef fortæller Infomedia, at de hellere ser Spotify i dag end i morgen, så Danmark kunne komme på niveau med Sverige og Norge.
Så måske bliver det alligevel jul i år.