Forside * Nyheder

Kabel-TV recordere på CES



 


CES er ikke stedet at gå på jagt efter nyt udstyr til at optage DVB-C, digitalt kabel-tv.

For så bliver man slemt skuffet. Det amerikanske marked er meget anderledes end de europæriske, når det handler om udstyr til at optage TV. De elsker deres TiVo bokse, og det med separate HDD/DVD optagere kender de næsten ikke.

Det forhold afspejles på CES, som godt nok er en international udstilling. Men CES ligger i USA og hovedparten af de besøgende incl. de medier som dækker den kommer fra USA.

Så derfor møder de besøgende i praksis ingen produkter som er rent europæriske, eller for den sags skyld rent japanske. Det er enten rene US produkter, eller internationale produkter der kommer til salg verden over.

Så vi mødte ingen recordere ved Sony, Panasonic eller LG.

 

Samsung recorder og blu-ray

Men der var en enkelt undtagelse hos Samsung, som udstillede deres prototype af en kommende kombineret 3D blu-ray afspiller og harddisk recorder.

Desværre kunne de ikke fortælle meget om den. De kendte ikke selv detaljerne på den endnu.

Samsung mente dog at den kom med dual tuner. Så man kan optage et program og se et andet imens, og dette også til kabel-tv (DVB-C).

Den nye har også dual HDMI udgang, for tilslutning til hhv. TV og receiver. Dette er især anvendeligt til 3D blu-ray, for skal HDMI signalet igennem receiveren skal den være forberedt til 3D. Men ved at have 2 HDMI udgange, kan 3D signalerne gå direkte til 3D TV’et mens lyden sendes en anden vej over til receiveren.

Herunder har vi samlet alle billederne af den.

 



















Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.