Legendariske STAX er klar med en ny hifi hovedtelefon.
STAX vinder ingen priser for skønhed. Hovedtelefonernes svar på Harley Davidson i egenskaben dyrt kram der imponerer. Gennem de 30 år som Stax Lambda serien har været produceret, er der lavet mange forbedringer og finpudsninger, og her endnu en.
Denne gang har Stax udnyttet erfaringerne fra topmodellen SR-007, til at lave en ny model kaldet SR-507, som på alle måder en forfinelse af Lamdba serien.
Det første man bemærker ved SR-507, er det nye hovedbånd. Med et smart klik system kan man justere hovedbøjlen, så den sidder præcist, og ikke glider, hvilket medfører en højere hovedkomfort. Ørepuderne er lavet med ægte skind på alle områder der rører huden på lytteren. Det sikrer komforten, selv ved lange lyttesessioner.
SR-507 indeholder et nyt elektrostatisk lydelement, der sikrer en uovertruffen gengivelse. Membran arealet er øget, for at sikre en mere korrekt stempelbevægelse, med deraf følgende reduceret forvrængning. Membran filmen udmærker sig ved at være praktisk talt fri for udstrækning og indskrænkning i forbindelse med temperatur og fugtigtheds ændringer i omgivelserne, hvilket sikrer at lydgengivelsen altid er ensartet korrekt.
Kablet til hovedtelefonen er et nyt 6N kobber kabel specielt udviklet til Stax. Det er sølvbelagt, og er lavet med stor afstand mellem de enkelte ledere, for at sikre uovertrufne højfrekvensegenskaber.
I følge den danske importør så byder SR-507 på de klassiske Stax dyder, som et utroligt gennemsigtigt lydbillede, præcis og dynamisk gengivelse, musikalitet, detaljerigdom og neutralitet.
De går så langt som at sige, at SR-507 gør det endnu bedre end de øvrige Lambda modeller. Et naturligt valg for den krævende entusiast, der ønsker en hovedtelefon der kan lyttes på i timevis uden anelser af lyttetræthed.
SR-507 kan bruges med alle Stax forstærkere med PRO bias systemet. Det vil sige alle de modeller der forhandles i Danmark i øjeblikket. Dog anbefales SR-507 især sammen med Stax topmodel forstærkere så som SRM-006, SRM-727 og SRM-007.
Pris
Prisen på SR-507 er 6695 danske kroner.
Specifikationer
- Push-Pull elektrostatisk lydgengiver.
- Oval membran.
- Åben hovedtelefon.
- Frekvensområde: 7-41.000 Hz.
- Elektrostatisk capacitet: 110pF (incl kablet).
- Impedans 145K ohm ved 10KHz (incl kabel).
- Effektivitet: 100db/ved 100V r.m.s. ind ved 1KHz
- Maximalt lydtryk: 118Db ved 400Hz.
- Bias spænding: 580V DC.
- Indikation for venstre og højre kanal på hovedbøjlen.
- Indikation for venstre og højre kanal på kablet ved en streg på venstre, og punkter på højre kanal.
- Ægte læder på de områder af ørepuden der rører øret.
- Vægt: 472g inklusiv kabel
- Vægt: 295g uden kabel
Kilde: hififreaks.dk