Forside * Nyheder

CES2011: Recordere.dk besøger Samsungs stand


Recordere.dk besøgte Samsung’s stand

Samsung har vokseværk. Også på CES2011. Deres stande bliver større, deres produkter flere og flere, og markedsandelene vokser også.

Der er ingen tvivl om at Samsungs design på deres LED skærme misundes af mange, og den nye gudesmukke D8000 serie lover endnu et godt år for Sydkoreanerne.

Recordere.dk var på personlig rundtur med Samsung, hvor vi så nogle af de mange spændende nyheder, der kommer i 2. kvartal fra Samsung.


LCD teknologien synger nok  på sidste vers hos Samsung

Samsung har efterhånden fået optimeret produktionen af LED paneler så meget, at prisforskellen på produktion af LCD eller LED teknologi er minimal, og derfor kan man sagtens forestille sit, at LCD serierne fra Samsung synger på sidste vers.


LED derimod

Samsungs nye D8000 serie har et forbavsende flot sort billede, og selvom det er meget svært at bedømme mørke på en stand med mange tusinde watts belysning, så var det tydeligt at se, at Samsung nærmer sig flere af de gode Plasma producenters billedekvalitet.

D8000 familien med dens 0.5 cm. kant, er et TV som bliver let at sælge til konen, også i de store størrelser, fordi der med den tynde kant ikke er meget spildplads. Er man mere til ”glas kant”, kan man købe 7000 serien.


Der kommer stadig nye plasma modeller

Designene på Samsungs plasma modeller begynder at ligne f.eks. 8000 serien fra 2010.


Fjernbetjening med iPhone look

Allerede sidste år introducerede Samsung en iPhone lignende fjernbetjening. Det vil sige, at det var kun på billeder, at den havde iPhone feel, for når man fik den i hånden var der ikke meget iPhone over den.
Den nye fjernbetjening, der ligner et mix mellem iPhone 3GS og 4’eren, har en meget bedre touch oplevelse og føles også mere rigtig.



Social TV


Husalteret skal være nerven i dit sociale netværk, og med adgang til både Skype, Twitter og Facebook, kan du pippe løs til venner og familie om hvad TV du ser, samtidigt med du kan se X-faktor.



Pyha, man bliver helt forpustet over hvor social man er nødt til at være. Mon ikke snart man kan tage patent på privatliv, og sælge det som en komfortpakke?



Samsung har lavet et lille webcam, der kan monteres på toppen af TV’et, så du kan skype med venner og bekendte.



Video On Demand


Ligesom alle andre spillere kommer Samsung med VOD, og de vil senere i år annoncere nordiske samarbejdspartnere.



Hvem har verdens største?


På de store messer er der gået sport i, hvem der har verdens største, og på CES 2011 fortæller Samsung at de har verdens største LED TV på 75”.


Det er smukt, det er tyndt, men om det er det største på messen tør vi ikke sige, da alle har verdens største.


Men jeg tror det er sikkert nok at sige, at de har verdens tyndeste 75”.



Verdens tyndeste 3D Blu-ray afspiller


Vi har skrevet om den før, og nu har vi også set den live. Den kan stå på bordet, eller hænge under TV’et. Men faktisk kunne vi bedre lide måske verdens tykkeste, som er en AV reciever med indbygget 3D Blu-ray afspiller og 4 HDMI 1.4 porte.




Der var også en Blu-ray afspiller til bogreolen.



Kabel TV optager med 3D Blu-ray afspiller


Nu kommer den. En DVB-C optager med dual tuner og indbygget 3D Blu-ray afspiller.



Som en ekstra bonus var der 2 HDMI porte. Så har man ikke en HDMI 1.4 forstærker, kan man trække audio ned og Video direkte op i 3D TV’et.


Læs mere om denne i en senere artikel



Samsungs Google TV boks


Google TV


Ja, den er god nok. Ovre i et hjørne, godt gemt væk fra offentligheden stod der en Google TV boks med Chrome browser og Google TV funktionalitet.



Desværre måtte vi ikke pille, men de lovede at det skulle vi nok få lov til senere på CES, så vi vil nu besøge standen hver dag, indtil vi kan lave noget video med Samsungs Google TV.


Læs mere om dette i en senere artikel


Jo, Samsung får nok endnu et godt år…


 


Se billederne fra standen

























































































Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.