Det er ikke hver dag man bliver inviteret indenfor i Rain Man suiten på Caesars Palace i Las Vegas, hvor Dolby og Pixar åbner døren.
I forbindelse med CES 2011 i Las Vegas besøgte recordere.dk Dolby, der havde lejet den kæmpe suite, som er kendt fra filmene ?The Hangover? og ?Rainman?. Det er en to etagers suite med butler, og selvom det nok var meningen at vi skulle blive imponeret over produkterne, kan man jo ikke lade være med at være imponeret over omgivelserne.
Dolby 7.1 lyd på flere og flere film.
Dolby havde opbygget et af værelserne i Suiten med et komplet 7.1 setup og studie udstyr, så specialister fra Dolby og Pixar kunne vise hvordan de havde lavet lydeffekterne til Toy Story 3.
Hvor lyder det bare fantastisk når man har lyd fra 7.1 opsætning. Men nu var det heller ikke de billigste højttalere som Dolby havde tryllet frem.
Med den medbragte mixer, kunne vi høre alle nuancer, og hvordan man bygger scener op spor for spor.
Det er i øvrigt også Dolby, der har lavet 7.1 lyd til Tron Legacy Blu-ray, der kommer i foråret.
Man bliver i øvrigt så glade, når Dolby viser billeder til deres lyd på et Panasonic VT20 TV, og siger det er deres reference model.
Dolby mig her og Dolby mig der
Dolby satser på mange platforme, og det var sjovt at se hvordan Dolby nu kan levere bedre lyd på f.eks. en Nokia N8 mobil telefon, eller flere HTC Android modeler, ligesom de har indgået strategiske samarbejder med flere store laptop fabrikanter. Det er f.eks. Acer, HP, Lenovo og Sony, som giver Dolby drivere og lyd med til de bærbare.
Lydforbedringerne man får på devices er markante, og selvom Dolby løsningen er softwarebaseret bruger den kun 1% af CPU?en ydeevene.
Dolby leverer også lyd til VOD
Vudu og Netflix er to store spillere på Video On Demand (VOD) i USA, og der levere Dolby teknologi til at streame video med fuld 5.1 dolby lyd, uden stort kvalitetstab.
I USA kan begge de tjenester bruges på Playstation 3, og jeg græmmes over at bo i et land, hvor VOD stadig er så elendigt udbredt som i Danmark. Håber virkeligt at distributører bliver bedre til det.
Men det var alt i alt en fantastisk oplevelse, og næste gang jeg sidder i min hjemmebio, vil jeg tænke tilbage på 69. sal på Ceasars Palace, og sige. Hvorfor lyder min stue ikke lige så godt.