Flere seriøse konkurrenter til iPad var ventet på CES, men vi havde nok håbet at se lidt mere end det Mororola viser frem.
Bedømt ud fra deres teaser video før CES, havde vi ventet en præsentation der var en ny tablet konge værdig, og en masse muligheder for hands-on på selve standen.
Men fordi Motorola Xoom kører Android 3.0 (Honeycomb), som først frigives af Google på et senere tidspunkt, så er det nix pille. I stedet har Motorola fået nogle demo videoer fra Google, som de afspiller på tablet’en så det ligner at den betjenes rigtigt.
Men det er jo ligesom ikke helt det samme..!
Motorola er klar til salg, den dag Google annoncerer Android Honeycomb for tablets. Det er formentlig indenfor 1-2 måneder fra nu.
Specifikationerne er en multitouch skærm med høj skærmopløsning på 1280×800, en 1GHz dual-core Tegra 2 ARM processor med 1GB RAM, 5 Mpixel kamera med HD videooptagelse (720p), 32GB flash, Wifi og bluetooth – samt understøttelse Adobe Flash!
Video og billeder fra Motorola præsentationen: