LG Optimus 2X er verdens første mobiltelefon med dual-core-processor. Den har kapacitet til optagelse og afspilning af HD-film i 1080p.
Her på CES får vi for første gang LG Optimus 2X at se. Det er verdens første mobiltelefon med dual-core-processoren Tegra 2 fra NVIDIA.
Android-baserede LG Optimus 2X kan både optage og vise film i Full HD (1080p). Telefonen har også HDMI-tilslutning, som betyder, at den kan tilsluttes tvet. Det gør det f.eks. muligt at se film eller spille spil, som er gemt på mobiltelefonen direkte på tvet og det i Full HD-opløsning.
Den kraftfulde processor åbner op for mere avancerede spil, end det der tidligere har været tilgængeligt i mobiltelefoner. Spil styres både via touch-skærmen og ved at bevæge telefonen, som er udstyret med gyrobaseret teknologi.
Den nye hardware betyder også at programmerne starter med det samme, og at websites hentes hurtigere.
Modellen bygger på Android 2.2 og vil kunne opgraderes til version 2.3, når den bliver tilgængelig. Den er udstyret med 4 tommer touch-skærm med en opløsning på 800×400, et 8-megapixel kamera og 8 gigabyte indbygget hukommelse, som kan udvides med 32 gigabyte via et mikro-SD-hukommelseskort.
Pris og tilgængelighed
LG Optimus 2X forventes at kunne fås i Norden ultimo februar 2011, til en pris omkring 5.099 danske kroner.
Specifikationer
- 4 tommer WVGA-skærm
- Tilslutning via WiFi og mikro-HDMI samt understøttelse af DLNA
- 8-megapixel kamera med autofokus og blitz
- 8GB intern hukommelse
- 32GB ekstern hukommelse med mikro-SD-hukommelseskort
- Indbygget A-GPS/GPS
- Kamera på forsiden giver mulighed for videosamtaler
- Indbygget accelerometer som genkender hastigheden på bevægelser
Kilde: LG