Proshop køber resterne af getmore.dk
Når porten går ned for sidste gang på getmore.dk’s lager på fredag, så er det konkurrenten Proshop der tømmer hylderne.
Proshop har købt restlager samt domænenavn fri af konkursboet. Restlageret omfatter også de produkter som skat beslaglagde i august.
Varelageret blev udbudt af kurator, og det var Proshop, der løb med lager og domæne, mens kontormøbler og andet inventar er sat til salg på Internettet af forhandleren Computersalg.
Getmore gik konkurs i oktober, og det skal blive spændende at se om getmore.dk genopstår som selvstændig forhandler.
Kilde: crn.dk
Annonce: