Boxer er klar med en USB modtager til computeren, så der kan ses og optages betalings-tv trådløst.
Elgato EyeTV er et udbredt produkt til TV på computeren. Det startede til Mac, men kom senere også til Windows 7. Men hidtil har det ikke været muligt at se betalings-tv via USB stick, og det laver Boxer nu om på.
40 tv-kanaler på computeren trådløst via luften. Til børneværelset, kontoret, haven, sommerhuset, camping eller andre steder på farten.
Der er tale om en tv-dongle særligt udviklet til Boxer, lige til at sætte i computerens USB-stik, og som samtidig omdanner computeren til en digital videooptager med programguide, pause, optage og afspilningsfunktioner. Med tv-donglen i computeren tilsluttes den medfølgende bordantenne eller en anden antenne, hvis man foretrækker det.
Boxer EyeTV One kan bruges til modtagelse af både gratis tv-kanaler og betalings-tv-kanaler fra Boxer og free-to-air (DR og TV 2) på pc eller Mac.
Prisen er ikke oplyst.
Kilde: Boxer