For få gider at se sport i 3D.
ESPN USA oprettede i forbindelse med VM i fodbold en dedikeret 3D sportskanal. Og med 94 sportsevents i 3D inden for det første år, satsede ESPN stort på det store gennembrud for 3D.
ESPN vurderer ud fra det økonomiske synspunkt at 3D sport ikke har været en succes.
“Vi er fortsat sikre på, hvad der er vigtigt for 3D-TV, men vi kan stadig ikke se hvordan vi kan skabe økonomi i at sende sport i 3D” udtaler Jonathan Pannaman, som er Senior Director of Technology.
Salget af 3D udstyr er stadig i sin begyndelse, og ESPN håber på at der kommer endnu mere 3D udstyr ud i hjemmene, da det er vigtigt for at skabe succes på niechekanaler som ESPN SPORT 3D.
3D er stadig for dyrt
ESPN mener at der er to store udfordringer for produktion af 3D udsendelser. Produktionen er stadig alt for dyr, sammenlignet med almindelige sportsudsendelser, og den anden er at 3D udstyr stadig er alt for dyrt at købe, sammenlignet med almindelige HD fladskærme og afspillere. Dertil kommer udgifterne til 3D briller. I USA er det ikke ualmindeligt at man samler 5-10 personer i hjemmene til pay-per-view events, og købe briller til alle vennerne er en ikke ubetydelig omkostning for værten.
“Vi er forpligtet til at køre testen til ende. Testen skal vare et år, og vi er i gang med at forberede yderligere et år til 3D test” fortsætter Jonathan Pannaman, men er også usikker på om der nogensinde kommer økonomi i 3D TV, og igenunderstreger vigtigheden af at fabrikanterne sikrer billigere 3D AV produkter og at produktionsomkostningerne for 3D live broadcast falder.
Hvad betyder det for Danmark ?
Det betyder nok, at hverken YouSee, Stofa eller andre udbydere vil presse deres leverandører for 3D indhold, så længe at verdens største TV marked ikke kan skabe økonomi i 3D. Risikoen for at 3D bliver et buzz, kan sagtes være til stede.