Android TV
Svenske People of Lava viste deres Android TV frem på årets IFA udstilling i Berlin. Nu er det på gaden.
Nu er det nye Android TV fra People of Lava kommet på markedet.
Det er 55″ udgaven der er ankommet. Senere følger også 42″ og 47″ udgaver.
Android TV’et må ikke forveksles med Google TV, selvom det er Google der laver Android så er dette TV baseret på den Android der kendes fra smartphones og tabets. Og så har People of Lava modificeret det til brug i et TV.
Så TV’et her byder på mail, facebook, youtube. Dertil Apps, bygget på Google Android. Dog ikke Apps fra mobiltelefoner med Android, men specielle Apps bygget til disse TV. People of Lava venter dog at samarbejdet med Google vil føre til Apps som kan benyttes på tværs af platforme.
Selve kabinettet ligner måske ved første øjekast plastic, men det er det ikke. Der er en legering som består af 80% sten og 20% aluminium. Deraf navnet LAVA.
Skærmtypen er LCD med LED kantbelyst bagbelysning.
Der er trådløst keyboard for internet delen.
Der er tale om eksklusive TV. Prisen for 55″ udgaven ligger på 32.000 danske kroner, mens 42″ skulle kunne erhverves for omkring 19.000 kroner.
Specifikationer
Recordere.dk video der viser betjeningen af menuerne på People of Lava Android TV