Forside * Nyheder

1,2 mio. husstande skal indstille deres tv i næste uge


Som følge af omlægninger hos YouSee kabel-tv, skal TV-apparaterne i halvdelen af landets husstande stilles om.


Halvdelen af landets husstande vil i næste uge opleve at tv-kanalerne bytter plads. Årsagen er, at landets største kabel-tv selskab, YouSee, i dagene mandag 29. november til onsdag 1. december gennemfører en række ændringer, som betyder, at mange tv-kanaler ikke længere vil være at finde på den sædvanlige plads.


Blandt ændringerne er, at YouSee’s kunder får fri adgang til op til 11 tv-kanaler i HD-kvalitet afhængig af, om man har Grund-, Mellem- eller Fuldpakken. Desuden bytter Kanal 4 og Kanal 5 plads, og visse andre kanaler vil fremover kun blive sendt digitalt og ikke også analogt.


 


 


Fakta om ændringerne



  • Kanalomlægningerne begynder mandag 29. november og slutter onsdag 1. december. Omlægningerne sker i enkelte geografiske områder ad gangen og vil så vidt muligt blive annonceret lokalt med rulletekster på de berørte kanaler.
  • Omlægningerne foregår inden for normal arbejdstid. YouSee anbefaler, at man venter med at genindlæse kanalerne til efter kl. 16, så man kan være sikker på, at alle ændringer er gennemført.
  • Alle bør genindlæse kanalerne, uanset om man har et analogt tv eller et moderne digitalt HD-tv.
  • De digitale versioner af DR1 og DR2 vil være afbrudt i op til seks timer, når kanalomlægningen går i gang i et område. Begge kanaler beholder deres nuværende kanalplads.

Grundpakken



  • Kanal 4 flyttes til Mellempakken og bytter plads med Kanal 5.
  • Nabolandskanalerne ARD og SVT2 vil fremover kun blive distribueret digitalt. De er hidtil blevet sendt både analogt og digitalt. I Syddanmark er det ARD og RTL, der overgår til ren digital distribution.
  • Fem lokal-tv-kanaler, som YouSee distribuerer, overgår også til digital distribution. Det er Køge.tv, Aabenraa Lokal TV, Lokal TV Vest (Esbjerg), TVE (Esbjerg) og Aalborg+.
  • Nye HD-kanaler: Kanal 5 HD, SVT1 HD og ZDF HD. I forvejen indgår DR HD i Grundpakken.

Mellempakken



  • Kanal 5 flyttes til Grundpakken og bytter plads med Kanal 4.
  • Nye HD-kanaler: TV3+ HD og 6’eren HD (pr. 1. januar 2011).

Fuldpakken



  • TCM og BBC World vil fremover kun blive distribueret digitalt. De er hidtil blevet sendt både analogt og digitalt.
  • Ny kanal er BBC Lifestyle, som udelukkende distribueres digitalt.
  • Nye HD-kanaler: Eurosport HD, Eurosport 2 HD, TV 2 Sport HD, TV 2 Film HD og Nickelodeon HD (fra 1. marts 2011).

 


Kilde: YouSee

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.