Spilanmeldelse: Enslaved: Odyssey to the west
Denne artikel er lavet i samarbejde med sitet www.low5.dk.
Spil går i højere og højere grad i spænd med filmbranchen. Film får en spiludgave, spil filmatiseres og dygtige filmfolk involveres i større grad i spilproduktioner. Sådan er det også med Enslaved, hvor forfatteren bag filmen The Beach (med Leonardo), har haft en finger med i Enslaveds spændende historie. Spillet er endvidere instrueret af ingen ringere end skuespilleren Andy Serkis, der lagde stemme til Gollum i Ringenes Herre. Serkis har også lagt stemme til Monkey, en af hovedpersonerne i Enslaved.
Historien i Enslaved bærer da også tydeligt præg af at være prioriteret højt og er blandt de bedre. Historien er stramt fortalt, der spildes ikke tid på unødig fyld og man higer hele tiden efter at vide mere. Således driver historien dig faktisk til at fortsætte, også når du ind i mellem frustreres over Enslaveds til tider spillemæssige mangler.
Enslaved foregår 150 år inde i fremtiden i en post-apokalyptisk verden. Du får aldrig rigtigt at vide, hvad der er sket, men menneskeheden har været i krig, og det er endt helt galt. Robotter, også kaldet Mechs, blev i sin tid bygget til krig, men regerer nu planeten, da ingen åbenbart fik slukket på hovedkontakten i tide (hvem sagde Terminator). Mechs patruljerer overalt, mens gigantiske slaveskibe kredser om jorden og indfanger de få tilbageværende mennesker, for at flyve dem væk til noget vi kun kan tænke os til hvad måtte være.
Hovedpersonerne Monkey og Trip lykkes at flygte fra et af slaveskibene og ankommer kort herefter til New York. Byen er sygnet hen, bygninger faldet fra hinanden og tilgroet af mos og farverig beplantning. Det ser utrolig smukt ud og velkendte monumenter, halvt styrtet i grus, får en til at føle sig ?hjemme?, men samtidig alene som i filmen ?Abernes planet?, da de opdagede, at de rent faktisk stadig var på jorden. Man får aldrig rigtigt at vide, hvad der er sket på jorden, hvilket ærgrer mig en smule, for hvor gør omgivelserne dog bare en nysgerrig!
Trip har placeret et slavebånd om hovedet på Monkey, der binder ham til hende idet han vil dø såfremt hun dør. Trips ønske er at finde hjem, hvilket Monkey, takket være sin fysiske styrke er perfekt til. Når Monkey har fuldført sin mission er han fri.
Til at klare opgaven er Monkey forsynet med en stav, der dels kan tjene som våben under nærkamp, men også kan skyde plasmavåben og omdannes til et skjold. Undervejs får du mulighed for at opgradere dit våben, Monkeys udholdenhed mv. Kampene med Monkey ser godt ud og er kraftigt inspireret fra den kinesiske tegnefilm om abekongen (mon det er derfor han hedder Monkey!). Kampene er ret enkle at gå til da det meste kan styres med få knaptryk. Undervejs tilføres flere kombier, men alt i alt er kampsystemet enkelt og effektivt, men med tiden også en smule ensformigt.
Et problem under kampene er endvidere at kameraet har en tendens til at zoome ret meget ind på Monkey, hvilket kan gøre tingene lidt uoverskuelige. Styringen af Monkey føles også en smule løs og han reagerer lidt for langsomt på dine ordrer. Med tiden lærer man at kompensere for det, men det burde være løst bedre.
Igennem spillet er Trip og Monkey tvunget til at arbejde sammen. Via en menu kan du bede Trip løbe, helbrede dig eller distrahere fjenderne, hvorved du kan snige dig uset ind på fjenderne (lidt ala det vi så i Army of Two). Trip kan endvidere hjælpe dig i diverse puzzles, som du løber ind i undervejs. De fleste puzzles er ret indlysende og efterlader Trip dig alene, mens du selv må klare opgave ved at kravle, hoppe, slide og løbe dig vej, før I igen mødes.
Monkey er adræt, ja næsten som en abe (hense the name!) og det minder meget om styringen fra f.eks. Uncharted 2, Assassins Creed 2 o.lign. Desværre har udviklerne totalt fjernet spændingen ved klatreelementet, da Monkey ikke kan sætte en fod forkert, ikke kan falde ned, springe forkert eller lignende. Det er ærgerligt da omgivelserne er utroligt smukke og dybdeeffekten god, men når man ikke kan gøre noget forkert ødelægger det nu engang en del af spændingen.
Apropos de smukke omgivelser, så lider Enslaved på mystisk vis af glitches fra tid til anden (dette efter sigende værst på PS3 versionen). Det er ærgerligt, da det grafiske rent faktisk er meget meget flot. Flot er også ansigtsanimationerne og stemmeskuespillet, der må betegnes som noget af det bedste længe set og hørt. Trip minder meget om den kvindelige helt fra Heavenly Sword (også lavet af Ninja Theory) og hun er en fryd at se på. Alle følelser står tydelig malet i ansigterne og hvor andre spil f.eks. nøjes med at symbolisere sorg ved en enkelt tåre på kinden, ja så er det i Enslaved hele ansigtet og især øjnene, der står i smerte.
Enslaved var for mig en positiv overraskelse, der især i sidste halvdel viste potentialet. Det er dog ærgerligt, at man har fjernet muligheden for at falde ned, hoppe forkert osv ved platformsdelene og de grafiske hak er en skam, når grafikken i øvrigt er smuk som bare pokker. Kameraet under kampe kunne også være bedre. Heldigvis byder Enslaved på en fremragende fortælling om savn, frygt, kærlighed, spirende venskaber og håb i en fremtid, hvor jordens befolkning er jaget vildt mod en fjende, der kan synes uovervindelig. Enslaved overlever på den gennemførte verden og spændende historie, der mod slutningen byder på et actionbrag og en slutning i ren Matrix-style.
Plus:
Smuk verden, spændende historie, ansigtsanimatiorne, stemmeskuespillet.
Minus:
Grafiske hak fra tid til anden, kameraet går for tæt på under kampe.
Konklusion:
Enslaved overrasker med smukke omgivelser og en fængende historie, der er tæt på genial. Spillet kunne med lidt mere finpudsning og småjusteringer let have høstet endnu højere karakter.
Samlet karakter: 80%
Udgiver: NamcoBandai
Ude nu til Xbox 360 og PS3
Testet på PS3
