TIP: Mobiler med Windows Phone i Danmark har ikke adgang til app-butikken Windows Marketplace. Her fortæller vi i tre trin, hvordan du alligevel kan åbne døren til gratis apps og spil.
På Windows Phone-mobiler er der officielt ikke adgang til Windows Marketplace.
Det betyder, at købere af fx Samsung Omnia 7, HTC Mozart eller LG Optimius 7 må undvære en applikationsbutik.
Heldigvis er det rigtigt let, alligevel at få adgang til den gratis del af Microsofts app-store. Grundlæggende går det blot ud på at snyde systemet til at tro, at du ikke befinder dig i Danmark.
Herunder beskriver vi i tre trin, hvordan mobilen åbnes til en verden med applikationer.
Sådan gør du…
Her er fremgangsmåden i hovedtræk.
1. Start på Windowslive.com og opret en ny live-konto. Under landeindstillinger skal angives USA og eventuelt staten Flordia. Husk at bekræfte kontoen via den mail, som sendes efter oprettelsen. I vores test bandt vi Live-kontoen op mod en Gmail.
2. Første gang du starter Windows Phone-mobilen op indtastes oplysningerne på den NYE live-konto. Nu har du adgang til Windows Marketplace på telefonen.
3. Hvis du vil synkronisere musik, fotos, video og podcasts med mobilen, kan du fra den amerikanske webudgave af musikplatformen Zune, downloade programmet. Efter installationen skal du igen indtaste oplysningerne om dit nye Windows Live-ID.
Spændende apps
På Mobilsiden.dk har de efterprøvet fremgangsmåden med Samsung Omnia 7, hvor de nu både kan synkronisere musiksamlingen med telefonen, samt hente gratis apps.
Selvom Marketplace først netop er lanceret, findes der allerede en række interessante apps. F.eks. en officiel Twitter klient, Facebook for Windows Phone, Weather og Shazam.
Hvis du vil købe apps kræver det indtil videre et amerikansk kreditkort.
Brugere der i forvejen har en Windows Live konto, kan efterfølgende sætte denne op på mobilen. Det vigtige er, at den konto der knyttes til Windows Phone ved opstarten er den “ikke danske udgave”.
Kilde: mobilsiden.dk