Ny og intuitiv brugergrænseflade
Samsungs mobil Omnia 7 er den første mobiltelefon fra Samsung med Microsofts nye operativsystem Windows Phone 7.
Omnia 7 er Samsungs første mobiltelefon med Microsofts operativsystem Windows Phone 7. På den fire tommer store Super AMOLED-skærm mødes du af en helt ny brugergrænseflade med store og farvestærke ikoner. I den intuitive menu finder du hurtigt rundt i mobilens forskellige funktioner.
Og vil du have mere, er det bare at gå ind på Microsoft Marketplace og downloade sjove og brugbare applikationer til mobilen.
“Hos Samsung ser vi samarbejdet med Microsoft i et langsigtet perspektiv, og Omnia 7 bliver den første mobil med operativsystemet Windows Phone 7”, siger Søren Isbak, salgschef for Samsung Danmarks Telecom-division.
Omnia 7 har et chassis i metal, og med sin afrundede bagside ligger den godt i hånden. Den hurtige processor får skærmens touchfunktion til at opleves blød og følsom. Kameraet er på fem megapixel, og kan også filme i HD-kvalitet.
Vil du uploade film, fx til YouTube, er Omnia 7 lynhurtig ? via WiFi uploades en 40 megabyte stor fil på mindre end ét minut. Omnia 7 er forberedt til den nye stemmestandard, der vil give klarere lyd over det mobile netværk. Apropos lyd ? så kan du afspille din yndlingsmusik i stereohøjtalerne, hvor lydprocessoren DNSe giver en ren og tydelig lyd.
Se eller gense live bloggen fra lanceringen af Windows Phone her
Video
Video fra mobilsiden.dk
Fakta
Omnia 7 er en touchmobil med en fire tommer stor Super AMOLED-skærm (800×480 pixels) med Windows Phone 7. Processoren Qualcomm QSD8250 er på én gigahertz. Otte gigabyte indbygget hukommelse. Batteriet er på 1500 mAh, hvilket i 3G-nettet giver 370 minutter taletid og 330 timmer på standby. Størrelsen er 122, 4 x 64,2 10,99 millimeter. Hspda 7,2 Mbps, edge, gprs, WiFi b/g/n, Bluetooth 2,1, GPS. Forberedt til wb-amr, 0,05 ? 7000 hertz. Fem megapixel-kamera med autofokus, filmer i HD (720p) med 25 fps, og udstyret med kameralampe. FM-radio med RDS, stereohøjtalere, 3,5 mm udtag, DNSe. Kan afspille de fleste lyd- og billedformater inklusiv DivX/Xvid. I butikkerne i løbet af november.
Kilde: Samsung pressemeddelelse