Forside * Nyheder

Boses første TV er snart klar


Bose TV


Lydspecialisten Bose vil også lave fladskærms-tv, og er snart klar med det første.


Den kendte fabrikant af designer højttalere og musikanlæg vil også byde ind på markedet for fladskærms-tv, og det første Bose TV kommer snart på markedet.


Bose VisionWave kommer i en 46″ udgave her i oktober måned.


Ikke overraskende har Bose fokuseret på at deres VisionWave TV kan noget med lyd. De har indbygget virtuel surround, som det kendes fra højttaler “bjælker”, de såkaldte soundbars. TV’et kan gengive surround lyd uden løse højttalere, det hele er bygget ind i selve TV’et.


TV’et kommer også med en speciel fjernbetjening med touch pad, og kun ganske få knapper til at navigere menuerne. Bose fortæller at den nye fjernbetjening kan styre andre apparater, er designet til at kunne være den eneste fjernbetjening på sofabordet.


 



 


Et alt-i-et TV med en alt-i-en fjernbetjening, det lyder smart.


Men faktisk er det ikke et TV, det er en monitor med lyd. Elektronikken med ind- og udgange sidder i en separat medie-boks. Og der er ingen tunere, da det er beregnet til brug sammen med en settop box til kabel-tv eller satellit.


Og så er der lige det med prisen. Hvis Bose VisionWave kommer til Danmark, vil prisskiltet kunne få selv salgschefen hos B&O til at løfte et øjenbryn. Efter vores oplysninger kan dette 46″ Bose TV nemlig ende på omkring 60.000 kroner.


Er du fristet?


 


 

Annonce:
Her på recordere.dk elsker vi en god dialog. Blot det holdes i en pæn tone, uden personhetz og indenfor emnet. Tak fordi du bidrager positivt. Kommentarer modereres.