Iphones kan registrere, præcis hvor du er. Oplysningerne havner i Irland, hvor den danske persondatalovgivning ikke beskytter forbrugerne.
Er du ejer af en iPhone, og siger du ‘ok’, når din telefon spørger, om den må indhente oplysninger om din location? Så kan du ikke vide i hvilke hænder, dine personlige oplysninger havner.
Til sin iPhone kan man hente såkaldte programmer – applikationer. Det kan for eksempel være en DMI-applikation, man kan bruge, når man vil have en vejrmelding for det sted, man er. Når DMI-programmet åbnes første gang, dukker en meddelelse frem, hvor der bliver spurgt, om programmet må få adgang til din position.
Svarer du ‘ok’, accepterer du samtidig, at dine personlige oplysninger bliver opbevaret af Apple og gemt i Irland, hvor Apple frit kan bruge dem, til hvad de vil.
“Når man giver grønt lys til Apple om, at de kan indsamle ens private positionsoplysninger, så giver man samtidig samtykke til, at Apple kan bruge dem, til hvad de vil for eksempel i reklameøjemed. Det skriver Apple selv i deres Privacy Policy,” siger Anette Høyrup, der er jurist i Forbrugerrådet.
Selvom du selv kan vælge, om Apple må kende din position – og altså også selv fravælge det – er det problematisk for dig som forbruger, mener forbrugernes vagthund.
“Når forbrugeren først har givet samtykke til Apple, så er kontrollen ude af forbrugernes hænder, og vi har ikke styring over, hvor vores oplysninger havner,” siger Anette Høyrup.
Ingen dansk indblanding
Datatilsynet i Danmark har været sat på sagen for at undersøge, om der er brud på den danske persondatalovgivning. Her er man nået frem til, at danske myndigheder ikke kan gøre noget ved Apples håndtering af de personlige oplysninger, da de bliver gemt i Irland.
Når den ansvarlige for de indsamlede data findes i et andet EU-land, er det landets persondatalovgivning og ikke den danske, der gælder, fastslår Datatilsynet.
Men man kan ikke regne med, at irerne holder øje med Apple. Der skal derfor stilles nogle krav om at få højnet sikkerheden, mener Forbrugerstyrelsen.
Det skyldes, at EU-direktivet om persondatabeskyttelse, som er fra 1995, er dybt forældet.
“Der bør stilles krav i lovgivningen om, at privatlivsbeskyttelse skal indarbejdes som standard i de tekniske løsninger – i selve applikationerne,” siger Anette Høyrup.
Socialdemokraternes forbrugerordfører, Benny Engelbrecht, er opmærksom på problemstillingen. Han vil nu kæmpe for, at der kommer ændringer i direktivet, når Danmark får EU-formandskabet.
“Det er ikke tilfældigt, at Apple gemmer danskernes personlige oplysninger i Irland. Her er persondatalovgivningen nemlig meget slap sammenlignet med den danske. De opfylder kun lige nøjagtig de krav, der stilles i EU-direktivet fra 1995. Jeg vil derfor have, at vi under det danske formandskab i 2012 får sat problematikken på dagsordenen,” siger Benny Engelbrecht.
Apple har ikke ønsket at fortælle, hvad man bruger danskernes private oplysninger til, ligesom man ikke har villet svare på, hvorfor man opbevarer danskerens oplysninger i Irland og ikke i Danmark.
Kilde: Daniel Ehnhuus, Newspaq
