Spilanmeldelse: Mafia 2
Denne anmeldelse bringes i samarbejde med sitet low5.dk
Med brylcreme i håret, nålestribet suit og polerede lakpramme har jeg kastet mig over Mafia 2 ? 2K´s seneste udspil. Hvorvidt du vil have samme begejstring for spillet som jeg, afhænger af tilgangen til spillet. Lad mig forklare nærmere.
Sandkasse ? nej egentlig ikke
Flere steder i spilbranchen samt hos sandkasseglade gamere, er jeg stødt på den opfattelse at Mafia 2 er et sandkassespil (Sandkassespil er spil, hvor du frit kan bevæge dig omkring og løse opgaver i den rækkefølge du lyster, red.) i stil med titler som GTA IV, Assassins Creed 2 og Red Dead Redemption. Lad mig med det samme slå fast at dette IKKE er korrekt og at du risikerer at blive slemt skuffet over Mafia 2, hvis det er grunden til du investerer i spillet. Mafia 2 er lidt en kombination af sandkassespil og et almindeligt liniært actionspil. Empire City, hvor historien udspiller sig, er åben for din udforskning ligesom biler frit kan stjæles, omlakeres, tunes eller få nye nummerplader på. Du kan købe tøj og ?og?.og?. ja så kan du faktisk ikke andet end at følge historiens slaviske gang. Mafia 2 byder ikke på sidemissioner, underlige mennesker du lige falder i snak med på gaden, minispil eller andre ?sandkasseting?.
Personligt nyder jeg at spillet et spil, der ikke konstant forsøger at hive mig væk fra historiedelen, men jeg må tilstå at Mafia 2 lider en smule af sin egen elegance. Empire City er nemlig guddommeligt smuk og stemningen præcis så medrivende, at man ikke kan lade være at ærgre sig en smule over at man ikke kan ?bruge? byen til mere. Jeg efterlyser såmænd ikke sidemissioner, men blot muligheden for at tage en tur i de højeste skyskrabere, gå på jazzklub, se en baseballkamp eller lignende tidsfordriv.
Velskrevet gangsterepos
I stedet for at skabe et hav af muligheder har 2K fokuseret på at skabe et troværdig miljø med troværdige karakterer og en fortælling, der tryllebinder – dette lykkes til fulde! For at tage historien først, så følger vi Vito Scaletta, der under 2. verdenskrig begår et indbrud i en juvelbutik og derefter får valget mellem 2. verdenskrig eller villa gitterly. Han vælger ikke overraskende militæret. Seks år senere er han tilbage i Empire City, hans far er død og har efterladt mor og søster i gæld, hvilket Vito forsøger at afdrage på legal vis. Da dette hurtigt viser sig mere end svært, følger han kammeraten Joe ind i den kriminelle verden, hvor penge og kvinder er lettilgængelige, men hvor også prygl, røverier og mord er en nødvendighed for at klare sig. Fra første sekund var jeg fanget af historien, der snildt kunne omsættes til film. Javist der gemmer sig masser af klicheer og forudsigelige handlingsforløb, men jeg er underholdt og vigtigst af alt, jeg tror på der sker. Karaktererne er super troværdige og stemmeskuespillet er veltilpasset og ind i mellem rigtig morsomt. Som da en våd bytur udmønter sig i at ens makker skriger at bilen er stjålet omend den holder 1 meter væk. Eller senere på samme bytur, hvor et lig i bagagerummet får Joe til at storørle på bagsædet, mens en tredje person skråler pivfalsk til radiotonerne af Frank Sinatra, ja så er man solgt og herligt underholdt.
Apropos Frank Sinatra så er musikken lidt af en genistreg. Jazz, rock´n roll og mange velkendte numre blæser ud gennem transistorer i biler eller lejlighed og er uden tvivl den bedste spillyd jeg længe har haft fornøjelsen af. Det er tydeligt at 2K har forstået, hvor vigtig musik er for at skabe den rette stemning.
I forbindelse med udviklingen har 2k udtalt at troværdige karakterer var et must for Mafia 2´s succes. Jeg synes langt henad vejen at 2k rammer plet. Vito, Joe og de andre i persongalleriet er flot gengivet, har troværdige stemmer og præsenteres i flotte cutscener der fint skruer historien sammen. Man sidder hele tiden og glæder sig til næste videosekvens ? og heldigvis er der rigtig mange af dem.
13 timer og hvad så
Overskriften antyder den tid du ca. skal forvente at bruge på historiedelen. 500 kroner for 13 timers god underholdning er i mine øjne rigtig fint, da mange spil efterhånden ikke varer mere end 7-10 timer. Når det så er sagt, skal man lige huske på, at du i Mafia 2 skal bruge rigtig meget tid på transport, da missionerne som regel ligger i forskellige ender af byen. Så en hel del af spillet går altså på at køre bil ? så er du advaret. Personligt føler jeg dog ikke at køreturene var et irritationsmoment, dels da bilerne kører godt, der er mange forskellige at køre i og så på grund af den helt formidable musikside. Når historien er gennemført kan du samle Playboyblade, der er spredt rundt omkring i byen, men derudover er der altså ikke rigtig mere at give sig til. Mafia 2 indeholder ingen onlinedel eller lignende. Jeg vil dog mene, at du efter en pause sagtens kan få lyst til at gennemføre spillet en gang til.
Samlet set er Mafia 2 et spil der vil dele gamere i to lejre. Der vil være dem, som savner sidemissioner og yderligere tidsfordriv og derfor vil opfatte Mafia 2 som en lidt fesen sandkasseklon. Og så vil der være dem der lader sig rive med af historien og den fantastiske stemning og derfor godt kan leve med det lineære gameplay ? jeg tilhører helt klart den sidste gruppe.
Plus:
Grafikken, stemningen og den velfortalte historie
Minus:
Trods Empire Citys smukke ydre, kan vi næsten ikke bruge byen.
Konklusion:
Mafia 2 er ikke et sandkassespil og bør spilles som et actionspil med en ret lineær fortællestil. Kan du acceptere ikke at kunne så meget udover historien, er der tale om et glimrende spil, der på mange måder formår at genoplive livet omkring 2. verdenskrigs USA og foræller en spændende og troværdig gangsterhistorie.
Samlet karakter: 80%
Udgiver: Nordicgamesupply
Ude nu til PS3, Xbox 360 og Pc
Testet på PS3
